DS Gruppen sætter tilfredsstillende punktum i årsregnskabet

Trods den globale pandemi er regnskabet tilfredsstillende hos DS Gruppen, som dog havde to tredjedele af regnskabet på bogen, inden corona meldte sin ankomst.
Direktør for DS Gruppen, Mads Møller Hansen, er tilfreds og stolt over et tilfredsstillende resultat for årets regnskab i 2019/20. Foto: DS Gruppen.
Direktør for DS Gruppen, Mads Møller Hansen, er tilfreds og stolt over et tilfredsstillende resultat for årets regnskab i 2019/20. Foto: DS Gruppen.

Det er blevet tid til at gøre status hos DS Gruppen, der både i Danmark og ude i Europa har produktion og salg af løsninger i stål og beton til byggeri og industri.

Koncernen har, som alle andre, været udfordret af corona-krisen. Den er dog ifølge koncernen blevet håndteret med stor alvor, og der er taget forholdsregler såsom tilpasninger i produktionen og i arbejdet på byggepladserne. Mange ansatte har arbejdet hjemmefra, og gør det stadig, mens nogle arbejder i skiftehold.

– Vi har oplevet stort engagement og fleksibilitet fra alle vores medarbejdere, der har tilgået arbejdet med en ny og kreativ approach. Det er en af hjørnestenene til, at vi nu kan afslutte årsregnskabet med et fornuftigt resultat, konkluderer koncerndirektør Mads Møller Hansen.

Fin begyndelse på nyt år

Hos DS Gruppen er det nye regnskabsår gået i gang for længe siden, og begyndelse har været god, forlyder det.

DS Gruppen er en del af en familieejet koncern med Svend Møller Hansen Holding A/S som moderselskab. Der er samlet genereret et nettoresultat efter skat på 95,3 mio. kr., hvorefter den samlede egenkapital i koncernen andrager 1.461 mio. kr.
DS Gruppen er en del af en familieejet koncern med Svend Møller Hansen Holding A/S som moderselskab. Der er samlet genereret et nettoresultat efter skat på 95,3 mio. kr., hvorefter den samlede egenkapital i koncernen andrager 1.461 mio. kr.

– Vi har fået en tilfredsstillende start på det nye regnskabsår, der startede 1. juli 2020. Med en bundsolid og robust organisation har vi blandt andet ekspanderet med et nyt ingeniørkontor i Polen, der under navnet DS Engineering, skal bistå vores danske afdelinger. Alle aktiviteter under navnet DS Flexhal, har tidligere har sorteret under DS Stålkonstruktion. DS Flexhal har nu etableret sig med selvstændigt CVR-nummer og har netop landet koncernens største ordre nogensinde. De øvrige selskaber i DS-familien, har med succes, formået at fastholde og statuere deres positioner på både de danske og udenlandske markeder, fortæller Mads Møller Hansen, der ser optimistisk på det igangværende regnskabsår:

– Vi vælger at tage de positive briller på og forventer os også et økonomisk fornuftigt resultat for indeværende regnskabsår 2020/21 og ser frem til en genåbning af Danmark og verden, slutter Mads Møller Hansen.

Relateret indhold