Aarsleff opjusterer efter godt halvårsregnskab

Danmarks største entreprenørkoncern omsatte for næsten 4,8 mia. kroner i første halvdel af det forskudte regnskabsår 2014/2015.
Den milde vinter er en af årsagerne til, at Per Aarsleff A/S har leveret et imponerende halvårsregnskab. Koncernen opjusterer forventningerne til hele regnskabsåret. Foto: Per Aarsleff A/S.
Den milde vinter er en af årsagerne til, at Per Aarsleff A/S har leveret et imponerende halvårsregnskab. Koncernen opjusterer forventningerne til hele regnskabsåret. Foto: Per Aarsleff A/S.

Med en omsætning på 4,8 mia. kroner og et resultat før skat på 190 mio. kroner har entreprenørkoncernen Per Aarsleff A/S haft et flot første halvår i indeværende forskudte regnskabsår. Det afspejles i regnskabet, som selskabets bestyrelse i dag har behandlet og godkendt.

Opjusterer 40 mio. kr.

Resultat før skat blev 190 mio. kroner mod 117 mio. kroner i samme periode sidste år. Og koncernomsætningen på 4,8 mia. kroner er steget hele 26 procent i forhold til samme periode sidste år.

– Selskabet forventer nu et resultat før skat på 390 mio. for hele regnskabsåret 2014/2015 mod tidligere 350 mio. Den milde vinter har medført en højere omsætning end forventet ved regnskabsårets begyndelse, og indtjeningen på projekter fortsætter de positive takter, lyder det i en regnskabsmeddelelse fra koncernen.

Relateret indhold