Hvert år siden 2006 har Arbejdsmiljørådet uddelt Arbejdsmiljøprisen til de danske virksomheder, der har udmærket sig bedst inden for kategorierne: Arbejdsulykker, Psykisk arbejdsmiljø, Muskel-skeletpåvirkninger og Arbejdsmiljø som strategisk element (kategorien hed Støj i prisens første år).
I år er ingen undtagelse, og nu er de tre nominerede i hver af de fire priser blevet offentliggjort.
Nominerede i kategorien Arbejdsulykker
Lindpro A/S
MMT Højgaard A/S
Sanistål A/S
Nominerede i kategorien Muskel- og skeletbesvær
CG Jensen A/S
Frederiksberg Gartner- og Vejservice
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Nominerede i kategorien Psykisk Arbejdsmiljø
Borgerservice, Aarhus Kommune
Medicinske Sygdomme M 14, Sygehus Sønderjylland
Randers Arrest, Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland
Nominerede i kategorien Unge og Nyansattes Arbejdsmiljø
Bornholms Hospital
Einar Kornerup A/S
Fælles Akut Modtagelse, Sygehus Sønderjylland
Priserne bliver overrakt tirsdag 21. april i DGI-Byen i København, hvor Arbejdsmiljørådet holder temadag om Unge og Nyansattes Arbejdsmiljø. Dagen byder på en stribe oplæg og besøg fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen.