København vil udveksle klimaløsninger med brasiliansk megaby

Københavnske løsninger til skybrudssikring og energieffektivitet i offentlige bygninger skal nu deles med den brasilianske megaby São Paulo, der plages af ekstreme skybrud.
Et regnbed i Carlsberg Byen - et hul i jorden med en trappe i brune jernbanesveller, omgivet af buske og birketræer. I bunden er der træningsudstyr/legeplads
Regnbede, som her i Carlsberg Byen, suger vand fra bl.a. skybrud og hindrer oversvømmelser af kældre, viadukter og veje. Nu skal hovedstadens erfaringer med klimasikring inspirere i den brasilianske megaby São Paulo. Foto: Louise S. Strøbech

Skybrud og længerevarende regn udfordrer stadig infrastrukturen og oversvømmer de københavnske kældre. Men arbejdet med at klimasikre hovedstaden er langt fremme med bl.a. regnbede og skybrudstunneller under store dele af både København og Frederiksberg.

I den brasilianske megaby São Paulo, der med 12 mio. indbyggere er den største by på den sydlige halvkugle, oplever man også flere og mere ekstreme skybrud end tidligere.

Med udgangspunkt i Københavns erfaringer indenfor klimasikring har de to byer på hver sin side af Atlanterhavet derfor indledt et samarbejde om at forbedre skybrudssikringen og regnvandshåndteringen i São Paulo. Bl.a. gennem de naturbaserede løsninger, der benyttes i hovedstaden.

– Over alt i verden skaber klimaforandringerne store udfordringer. Derfor giver det rigtig god mening, at vi samarbejder om at finde de bedste løsninger på problemerne der samtidig kan gøre byerne grønnere og mere attraktive, siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod.

En rustfarvet facade med firkanter med grønne planter. I baggrunden to etagebyggerier
De grønne facader i Nordhavn absorberer CO2, og giver både en kølende effekt og renere luft. Foto: Louise S. Strøbech

Hun tilføjer:

– I København har vi gode erfaringer med at håndtere voldsomme regnmængder fra skybrud på overflader og bruge grønne områder til at kontrollere vandmasserne. De erfaringer lader vi hellere end gerne komme andre til gavn. Vi er gået ind i en ny tid, hvor vejret er voldsommere, og hvor konsekvenserne heraf rammer os alle. Derfor ser jeg frem til, at København og São Paulo kan gøre hinanden klogere på, hvordan vi indretter byerne klogt i fremtiden.

Får betydning internationalt

Samarbejdet med São Paulo sker under Udenrigsministeriets ordning for strategisk sektorsamarbejde. Derudover er begge byer med i det internationale bynetværk C40, der også vil bidrage med videndeling i projektet.

– I København arbejder vi hårdt på at håndtere klimaudfordringerne herhjemme, men vi skal også føre an i kampen mod klimakrisen globalt. Via samarbejdet med São Paulo får vi mulighed for at bidrage til at løse en klimaudfordring, vi også arbejder med herhjemme – nemlig skybrudssikring. Jeg er stolt af, at vi kan bringe vores klimaindsatser ud til en af verdens allerstørste byer, og at indsatserne på den måde også får betydning internationalt, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.

Læs også

2,4 km lang tunnel skal sikre hovedstaden ved skybrud

Sammen vil byerne også kigge på udviklingen af offentlige advarselssystemer i tilfælde af ekstremt vejr. Dette arbejde er São Paulo allerede begyndt på.

Vil kunne håndtere bioaffald

København vil med samarbejdet også dele ud af sine erfaringer med at reducere energiforbruget i de offentlige bygninger. São Paulo oplever nemlig udfordringer med at tilpasse energiforbruget i sine bygninger til det omskiftelige klima. Det hænger sammen med, at arbejdet med energioptimering er decentralt organiseret i São Paulo.

Foto ud over grønne tage og et grønt byrum i Nordhavn
Der er fuld fokus på klimasikring i forhold til både luft og vand i de nyere byområder i København, bl.a. her i Nordhavn. Foto: Louise S. Strøbech

Sådan er det ikke i København. Derfor vil kommunen bl.a. dele ud af sine erfaringer med en mere centraliseret tilgang til energioptimering, så São Paulo bliver endnu bedre til at tilpasse energiforbruget til et varmere klima.

São Paulo er også i gang med at se på sin håndtering af bioaffald. Storbyens politikere er derfor interesserede i at lære mere om Københavns tilgang til bioaffald og biogas.

Det fjerde og sidste spor i samarbejdsaftalen har fokus på grønne jobs, og hvordan byerne kan understøtte, at både arbejdsgivere og medarbejdere er rustede til den grønne omstilling.

Relateret indhold