NCC indtager listens førsteplads som den virksomhed, der som hoved-/totalentreprenør har gang i bygge- og anlægsprojekter i Region Hovedstaden til den samlet set største pris.
Entreprenørvirksomheden med hovedkontor i Søborg har gang i ikke mindre end 27 projekter til en samlet værdi af 12 mia. kroner. Det viser tal fra SMART/Hubexo.

NCC henter ny områdedirektør i Aarsleff
Det ad flere omgange forsinkede og fordyrede supersygehus Nyt Hospital Nordsjælland fylder en betydelig del af ordrebogen hos NCC. Med budgetoverskridelser nærmer den samlede pris sig 9 mia. kroner.
Men også anlæggelsen af den 1,3 km lange Kalvebod Brygge Skybrudstunnel, der løber 20 meter under jorden fra Vodroffsvej/Gammel Kongevej, under Kødbyen og ud til Kalvebod Brygge, står for en anseelig del af indtjeningen for NCC. Kontrakten lyder på godt 281 mio. kroner.
Hoved-/totalentreprenør | Antal bygge- og anlægsprojekter | Total pris |
1. NCC | 27 | 12,081 mia. kr. |
2. Per Aarsleff | 16 | 8,548 mia. kr. |
3. Nordstern | 15 | 7,190 mia. kr. |
4. MT Højgaard | 11 | 6,219 mia. kr. |
5. Enemærke & Petersen | 32 | 5,204 mia. kr. |
6. M.J. Eriksson | 7 | 4,606 mia. kr. |
7. Pihl & Søn | 4 | 4,600 mia. kr. |
8. Einar Kornerup | 13 | 2,456 mia. kr. |
9. 5E Byg | 6 | 1,889 mia. kr. |
10. Hoffmann | 18 | 1,697 mia. kr. |
Lynetteholmen og Terminal 3
På en andenplads kommer Per Aarsleff med 16 projekter til en samlet værdi af 8.5 mia. kroner.
Entreprenørvirksomheden med hovedkontor i Århus har også gang i nævneværdige store projekter i Region Hovedstaden.

God ordreindgang hos Per Aarsleff Holding
Af dem kan nævnes opførslen af de sidste 5,4 km af stendæmningen Lynetteholmen, som er gået ind i fase 2. De samlede anlægsomkostninger er estimeret til 4,2 mia. kroner.
Også nævneværdigt er udvidelsen af Terminal 3 i Københavns Lufthavn til en værdi på 2,1 mia. kroner.
Postbyen og Det Nye Sølund
På listens tredjeplads optræder Nordstern med 15 projekter til en samlet værdi af 7,2 mia. kroner.

Nordstern fordobler resultatet: Forventer vækst i toppen og bunden i 2025
Af store igangværende projekter kan nævnes anden etape af københavnerbydelen Postbyen og plejecenteret Det Nye Sølund.