Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har netop udgivet sine fire State of the Nation-rapporter ses som en i én samlet udgave.
Rapporterne kan ses som tilstandsrapporter for de offentlige sektorer for transportinfrastruktur, miljø og vand, energi samt offentlige bygninger, og det er ikke opløftende læsning.
Den samlede konklusion lyder, at der mangler at blive renoveret, opgraderet og vedligeholdt infrastruktur for 225 mia. kroner, hvis tilstanden i alle fire sektorer skal bringes op på et tilfredsstillende niveau. Et beløb, der er højere end de 190 mia. kroner, der i forsvarsforliget blev afsat til at bringe Danmark op på det niveau, der er krævet af vores NATO-medlemskab.
Danske Byggecentre til regeringen: Behov for en bredere energistrategi
Adm. direktør for FRI, Henrik Garver, kaldet beløbet skræmmende:
– Når jeg læser de fire State of the Nation-rapporter og kan se, at det danske energinet efter al sandsynlighed ikke kommer til at leve op til vores behov og forbrug allerede om få år, at vores jernbanenet er utidssvarende og at vores skoler og plejehjem forfalder i lige så høj grad som landets kaserner, så får jeg ikke en fornemmelse af politisk omhu om at bevare værdien af vores fælles offentlige infrastruktur, om at passe på de investeringer vi som samfund har foretaget over mange år.
– Jeg får heller ikke fornemmelsen af, at der et bevidst politisk valg om at vores infrastruktur skal kunne noget andet, end den kan i dag. Et eksempel er, at på transportområdet har vi en investeringsplan til over 100 milliarder kroner. Det er både godt og nødvendigt. Men vi mangler en overordnet mobilitetsplan, så investeringerne i vores transportinfrastruktur i fremtiden – for perioden 2035-2050 – tog afsæt i, hvordan vi ønsker at styrke mobilitet i samfundet både på tværs af landet og lokalt.
Behov for enorme investeringer og nytænkning
Ifølge rapporten landets energiinfrastruktur ikke længere tilstrækkelig til at dække energibehov. Og det kan lyde paradoksalt, når Danmark har et af Europas mest stabile elnet, påpeger Henrik Garver:
– Men det er simpelthen ikke udtænkt eller konstrueret til at håndtere, at vi alle skal kunne lade en elbil, og at en stor del af vores opvarmning sker via varmepumper. Heller ikke vores generelt stigende forbrug af produkter, der kræver strøm. Om vi plastrer hele Nordsøen, Østersøen og Amager til med vedvarende energikilder som sol og vind, så vil vi fortsat ikke nå i mål med grøn strøm uden eksempelvis lagring eller en reel udbygning af vores energiinfrastruktur.
Ny platform bringer underjordisk infrastruktur frem i lyset
Ifølge FRI’s direktør kører Danmark kun rundt, fordi landets egen elproduktion underbygges med sort strøm købt i udlandet. Og det er ikke langtidsholdbart – hverken økonomisk, bæredygtigt eller sikkerhedsmæssigt, forklarer han:
– Der er behov for enorme investeringer og en nytænkning af, hvordan vi skaber en energisektor, der passer til det grønne samfund, vi ønsker. Vi mangler en overordnet, integreret og national energistrategi.
Bygninger i forfald – tæt på katastrofal prioritering
Når det kommer til de offentlige bygninger i Danmark, estimerer FRI, at der er et samlet efterslæb på mindst 110 mia. kroner i arbejdet med at renovere og fremtidssikre skoler, sygehuse, kaserner, børnehaver, vuggestuer, almene boliger med mere.
Et beløb, der kun bliver større med tiden i takt med, at bygningernes tilstand uden en tilstrækkelig renoverings- og vedligeholdelsesindsats forværres – ligesom de seneste års prisstigninger på arbejdskraft, energi og byggematerialer også påvirker:
– Rent samfundsøkonomisk er det tæt på at være en katastrofal prioritering, at lade den offentlige bygningsmasse forfalde i den grad, som vi har set det i de seneste to årtier. Det er rundt regnet fem gange dyre at udskyde udbedringer af bygninger end at passe godt på dem, siger Henrik Garver og undrer sig over, at efterslæbet fortsætter:
– Hvis der er en ting, vi alle har oplevet meget tydeligt de seneste år, så er det, at der ikke er noget, der bliver billigere. Så vi bør snares muligt komme i gang med at forbedre vores offentlige bygninger, før regningen stiger yderligere, mener han.
