Om EU’s bygningsdirektiv
- EU-Parlamentet aktuelle forslag til et nyt direktiv er mere ambitiøst end EU-Kommissionen. Med Kommissionens forslag skal boliger for eksempel have minimum energimærke F i 2030 og E i 2033 – altså et energimærkeniveau under det forslag, der er på bordet i Parlamentet. Ministerrådets forhandlingsposition er ikke helt så klar som de øvrige parter, men er den mindst ambitiøse.
- EPBD blev senest revideret i 2018.
Bygningsmassen i EU tegner sig for 40 % af energiforbruget og mere end en tredjedel af CO2-udledningen.
EU’s bygningsdirektiv, Energy Performance of Buildings Directive (EPBD), har netop til formål at reducere unionens udledning af drivhusgasser og energiforbrug i bygninger – blandt andet gennem en række mål og krav til minimumsstandarder for bygningers energieffektivitet, grønne energikilder til opvarmning mm.
I dag skal EU-Parlamentet så stemme om en revideret udgave af EPBD, og helt konkret skal parlamentet forholde sig til et forslag, der vil forbedre de mindst energieffektive og mest klimaskadelige bygninger.
Det vil sige, at alle boliger i 2030 minimum har energimærke E og i 2033 minimum energimærke D. For offentlige og andre bygninger er kravet energimærke E i 2027 og D i 2030.
Haster med ambitiøse mål
Og det er et fornuftigt forslag, mener formand for interesseorganisationen Synergi, Bendt Bendtsen, der var EU-Parlamentets chefforhandler, da der senest blev forhandlet om EPBD i 2018:
– Det er simpelthen utopi at tro, at EU kan nå sine klimamål uden at lade en regulær renoveringsbølge skylle ind over de sorteste, mindst energieffektive bygninger. Godt en tredjedel af EU’s CO2-udledning er knyttet til bygninger.
– Derfor haster det med at indføre nogle ambitiøse mål for, hvordan vi kan løfte bygningsmassen fra bunden af energimærkeskalaen, hvor energiforbruget er ca. 10 gange højere end i toppen. Det er netop, hvad EU-Parlamentet nu lægger op til at gøre, og det på en måde, som jeg vil karakterisere som et kvantespring i den rigtige retning for den grønne omstilling, siger Bendt Bendtsen.
En række positive afledte effekter
Derudover betyder energirenoveringer en lavere energiregning, og så vil der ifølge Bendt Bendtsen være substantielle privat- og samfundsøkonomiske gevinster at hente gennem såkaldte ‘multiple benefits’, der blandt andet dækker over effekter af øget produktivitet og færre sygdomstilfælde gennem forbedrede boliger med sundere indeklima.
– Energirenoveringer medfører en række positive afledte effekter foruden de åbenlyse fordele for klimaet og energiregningen: Bygningsdirektivet er også godt for forsyningssikkerheden og mindsker antallet af europæere ramt af energifattigdom, der ikke har råd til at betale deres energiregninger. Og så er det markant sundere at bo i en velrenoveret bolig med frisk luft og masser af lys. Derfor er det enormt vigtigt, at politikerne enes om et højt ambitionsniveau, siger Bendt Bendtsen.
Efter EU-Parlamentet senere i dag formentlig når til enighed om et fælles EPBD-forslag, skal der forhandles en endelig aftale hjem med EU’s ministerråd og EU-Kommissionen. Disse såkaldte trilogforhandlinger forventes at begynde i april.
Et endeligt, revideret direktiv er formentlig klart i løbet af 2023.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';