Byggeriet i Grønland står ikke stille, men udfordringer og muligheder lurer lige omhjørnet

Byggeriet i Grønland har det de fleste steder godt! Der bygges lufthavne, infrastruktur og der er en mangel på boliger, som der sættes fokus på at tilvejebringe. Men netop de manglende boliger og en generel mangel på arbejdskraft er udfordringer, som skaber et internt pres, mens nye udefrakommende forventninger om bæredygtighed skaber et eksternt pres.
Byggeri i Grønland
Byggeri i Grønland

Grønlands økonomi er overvejende baseret på en effektiv fiskeriindustri og bloktilskud fra Danmark og EU. Det skaber en stabilitet i landets økonomi, da kun dele af landskassens indtægter påvirkes af de store begivenheder i verden.

Det betyder, at Grønland ikke rammes af de store globale kriser på samme måde, som omverdenen gør, men samtidig ikke oplever de samme store opsving i opgangstider.

Grønland arbejder for at skabe mere diversiteti sin økonomi, og dette involverer bl.a. investeringer i ny infrastruktur, der skal lette adgangen til og fra landet.

En spirende turismesektor vil nyde godt af, at der fra 2024-2025 vil være nye landingsbaner i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq, der er henholdsvis landets hovedstad og attraktive turistdestinationer.

Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv
Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv

Spændende tider i Grønland

Grønlands Erhverv, der repræsenterer størstedelen af det private erhvervsliv, arbejder for gode rammevilkår for erhvervenes udvikling samt sætter fokus på bæredygtighedsagendaen. I sidstnævnte er også en indsats for at skabe en holdbar og autonom økonomi, der kan gøre Grønland mindre afhængig af få indtægtskilder.

Hos Grønlands Erhverv mener vi, at det er rigtig spændende tider i Grønland. Der er gang i mange projekter, og det har flere positive afledte effekter. Udbygning af hotelkapacitet og infrastruktur skaber forudsætning for flere besøgende, men øger samtidig behovet for indkvartering, restauranter, uddannelse og supporterende infrastruktur.

Mangel på arbejdskraft kan sætte sine begrænsninger

Grønland mangler minimum 1.100 medarbejdere. Situationen i Danmark og Europa giver forhåbninger om at kunne tiltrække flere kvalificerede folk til især byggeriet, og Grønland har netop forbedret mulighederne for at tilkalde arbejdskraft.

Det er en vigtig katalysator for Grønland, at der er adgang til arbejdskraft, ifølge Grønlands Erhverv.

Grønlands strategi for at imødekomme manglen på arbejdskraft kører i to spor: Dels at gøre det nemmere for folk udefra at komme til Grønland og arbejde, og dels at øge uddannelsesniveau og arbejdsparathed i landets egen befolkning.

Helt konkret ønsker Grønlands Erhverv at få flere mennesker i uddannelse og at kravet om at have en lærlingeplads før man kan optages på uddannelse fjernes. Men også boliger specifikt til studerende er nødvendigt.

Bæredygtighed – også i Grønland

Som alle andre steder i verden er der stigende krav og forventninger til, at byggeriet bliver mere bæredygtigt. Grønland arbejder fortsat på at definere og forklare, hvad bæredygtighed er og skal være. Til trods for at landet i visse sammenhænge kan synes isoleret fra globale tendenser, er netop bæredygtighed og ikke mindst adgang til kapital områder, hvor den globale udvikling ikke må løbe fra landet.

Grønland adskiller sig på afgørende punkter fra andre lande i verden, og man kan ikke bare implementere samme certifikationsordninger, som anvendes andre steder. Bæredygtighed skal derfor defineres i en grønlandsk kontekst, samtidig med at begrebet lever op til de forventninger, som verden omkring stiller. Det er vigtigt, at det er forståeligt for både bygherrer, byggebranchen og ikke mindst landets største bygherre, det offentlige.

Renoveringsefterslæb

Den offentlige boligmasse i Grønland påfører sig mellem en halv og en hel million kroner i efterslæb dagligt. Der er derfor grundlag for sanering, renovering og nybyggeri til de næste mange år, hvis landets befolkning på 56.000 mennesker også skal bo tidssvarende og forsvarligt i fremtiden.

Landet er stort og befolkningen lille, men alligevel bor man i over 72 bosteder fordelt på mellem 2 indbyggere og 20.000 indbyggere pr. bosted. Bosætningsmønsteret medfører bl.a. en urbanisering, ligesom man også ser andre steder i verden, hvilket igen stiller krav til udvidelse af boligmassen.

I landets hovedstad, Nuuk, siges det populært, at der skal bygges 200 boliger om året for at følge med efterslæbet, mens der skal bygges 400 boliger om året for at følge med efterspørgslen.

Grønlandsk byggeri har det godt, men har også sine udfordringer. Det ændrer dog ikke på, at både landet og byggebranchen går spændende tider i møde!

Relateret indhold