Ejendoms- og investeringsselskabet AKF Koncernen har eksisteret i 33 år, men aldrig før har et regnskabsår givet så godt et resultat, som 2020 gjorde.
Det forgangne år var ifølge koncernen på mange måder været et udfordrende år. Dog klarede AKF sig igennem covid-19-krisen uden omfangsrige og alvorlige sygdomsudbrud blandt sine medarbejdere, og det er for koncernen i det store hele lykkedes at operere normalt inden for alle forretningsområder.
Covid-19 har således ikke betydet, at forretningen har stået stille. Tværtimod.
Resultat før skat udgør 316,0 millioner kroner.
Balancen udgør 5,2 milliarder kroner.
Egenkapitalen udgør 2,2 milliarder kroner, hvilket svarer til en egenkapitalforrentning på 12,0 procent samt en soliditetsgrad på 38,1 procent.
– Som administrerende direktør kan jeg ikke været andet end meget tilfreds med årets resultat og den udvikling, vi som koncern har gennemgået. Og selvom 2020 i høj grad har været et anderledes år, har året dog lært os, hvor stærk og modstandsdygtig en organisation AKF Koncernen er, fortæller Ino Dimsits, administrerende direktør i AKF Koncernen.
– Vi har derfor store forventninger til 2021, hvor vi blandt andet har flere interessante projekter i støbeskeen til en samlet værdi af 2,6 milliarder kroner, lyder det fra direktøren.