Læg affaldet i vejen og få grønne områder i gården

700 boligforeninger kan få gavn af, at Københavns Kommune nu åbner op for at flytte affaldscontainere ud i fortovet og dermed give plads til nye grønne områder, legeområder og bedre regnvandshåndtering.
For at en boligforening kan kvalificere sig, må affaldscontainere i fortovet samlet set ikke koste p-pladser i området.
For at en boligforening kan kvalificere sig, må affaldscontainere i fortovet samlet set ikke koste p-pladser i området.

Københavns Kommune har netop designet en ‘Københavnermodel’ til indkasthusene, så nedgravede affaldsanlæg får et ensartet arkitektonisk udtryk i bybilledet. Dermed åbner kommunen mere op for etablering af private affaldsanlæg i offentlig vej.

Det er den øgede affaldssortering, der giver problemer for boligejendommenes gårdrum og kommunens affaldshåndtering. Imidlertid løser nedgravede affaldsanlæg potentielt begge disse problemstillinger, fordi affaldet kommer ud af gårdene, og kommunens renovationsfolk ikke længere behøver at rulle containerne ind og ud af gårdene, men kan tømme dem markant nemmere med en kran udenfor.

– Ved at flytte affaldet ud af gårdrummene og ned i fortovet får beboerne automatisk mere plads, som kan veksles til eksempelvis nye grønne områder og legeområder til børnene. Det kan også give en bedre håndtering af regnvand, og så slipper man for lugtgener, siger Mette Damgaard, arkitekt og projektleder på arkitektfirmaet Plan1’s affaldshåndteringsopgaver.

Gårdrenoveringer giver efterspørgsel

Til Dagens Byggeri fortæller hun, at tegnestuen på baggrund af et netop gennemført affaldsprojekt på Islands Brygge i København i øjeblikket modtager henvendelser fra flere boligforeninger i hovedstaden, som er interesseret i at flytte affaldet ud af gårdrummene:

– Det er typisk i forbindelse med gårdrenoveringer – generel forskønning, skybrudssikring, LAR mm. – at de får kigget på skraldet og spørger, hvad de kan få gjort for at få mere ud af rummet.

Hun tilføjer, at Plan1 er i gang med endnu et projekt, og at man ser en god mulighed for at hjælpe mange flere boligforeninger i de kommende år.

– Omkring 5-10 procent af gårdrummene i københavnske boligforeninger bruges i dag på skralderum. Forudsat at en boligforening har tilstrækkeligt med plads på fortovs- eller vejarealet udenfor – og det har cirka hver tiende eller omkring 700 foreninger i hovedstadsområdet – kan affaldsområdet inde i gården reduceres til et rundt nul, fortæller Mette Damgaard.

Fremgangsmåden er, at arkitekterne begynder med at gennemgå udenomsarealerne i boligforeningen og se, hvorvidt der er tilstrækkeligt med plads til at etablere affaldscontainere på gadesiden. Herefter rådgiver arkitekterne boligforeningen gennem godkendelsesprocessen, der indebærer godkendelser fra Teknik- og Miljøforvaltningen, politiet, Københavns Kommunes Vejafdeling og til sidst Københavns Kommunes affald- og miljøafdeling, Affald og genbrug.

Bevarer pladser til parkering

Ifølge Mette Damsgaard er flere beboere – særligt børnefamilier – begyndt at interessere sig for bedre udnyttelse af gårdrummet:

– De færreste bruger vejen til rekreativt område, så det er naturligt at kigge på gårdrummet, hvor der er mulighed for at frigive plads på en helt anden måde. Med stigende krav og flere sorteringsfraktioner fylder affaldsrummet meget, siger hun til Dagens Byggeri.

For at en boligforening kan kvalificere sig, må affaldscontainere i fortovet samlet set ikke koste p-pladser i området. Des bredere vejen er ude foran, desto mere realistisk er projektet. Udgravningen skal gerne ske ud til en vej med sidegadeparkering, så der er et rum at tage af, og så skal der bagefter endt byggeri fortsat være plads til, at to biler kan passere hinanden.

– Herudover er der det økonomiske aspekt, som boligforeningen også skal godkende internt. I runde tal koster det omtrent 400.000 kroner for selve containerne samt 400.000 kroner for etablering. Dertil kommer omlægningsomkostninger for el, gas og vand, som i vores seneste projekt beløb sig til cirka 100.000 kroner samt rådgiverhonorar, fortæller Mette Damgaard og medgiver, at den evige p-pladsproblematik i København er en udfordring, men:

– Det er på ingen måde kompliceret at bygge anlægget, og kommunen er begyndt at se på mulige løsninger, der blandt andet også forbedrer arbejdsforholdene for renovationsarbejderne. Mange boligforeninger har jo meget vanskelige forhold, som betyder, at affaldet skal slæbes for at få det ud på gaden. Samtidig har Københavns Kommune de senere år prioriteret opkvalificering af gårdrummene og boforholdene, ligesom af affaldssortering er et aktuelt emne for tiden. Vi ser derfor ikke, at denne tendens dør ud foreløbigt – tværtimod. Der er tale om meget individuelle forhold hos boligforeningerne, og der er mange steder med arealer, der kan inddrages uden at tage p-pladser, siger hun.

Relateret indhold