Haderslev Kommune har valgt at sælge Hertug Hans Skole på Buesgade i det centrale Haderslev. Det sker
Efter et par år, hvor Hertug Hans Skole i Haderslev har været anvendt til midlertidige formål, har kommunen nu valgt at sælge den i offentligt udbud.
Læs også: Danske boligejere er blevet rigere i løbet af 2023
I fremtiden skal bygningen omdannes til boliger:
– Ejendommen er absolut bevaringsværdig, og derfor er det også den rigtige løsning at etablere nye boliger på matriklen, så der kan skabes nye minder i de smukke ejendomme, siger Bjørn Borg, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Sønderjylland, der sammen med EDC Projekt Poul Erik Bech skal sikre salget.
– Dele af bygningen er således bevaringsværdige, så nogle steder skal de arkitektoniske og byggetekniske kvaliteter bibeholdes. Samtidig er placeringen i midten af Haderslev attraktiv for mange med kort afstand til byens faciliteter og i gåafstand til dammen, tilføjer han.
Flere byggemuligheder
Salget forventes at blive gennemført i forsommeren 2024. Herefter vil den kommende køber have mulighed for at tilpasse byggeplanerne, fortæller Tonny Broberg, projektchef hos EDC Projekt Poul Erik Bech, og fremhæver flere byggemuligheder:
– Dels er man centralt placeret med kort afstand til grønne områder, midtbyens liv og mange indkøbsmuligheder. Og dels rummer skolen mange fantastiske kvadratmeter, som kan blive til unikke rum i et evt. kommende boligfællesskab. Der er alt fra idrætshal til fælles spisesal i den tidligere skolekantine, som kan gøre omdannelsen af Hertug Hans Skole oplagt til indretning til f.eks. bofællesskab.