Efter opkøb: Stolt over at have opbygget en virksomhed, folk tror på

Håndverksgruppen byder maler- og murerfirmaet Olsen & Christiansen velkommen og udvider dermed gruppens servicetilbud.
- At blive en del af Håndverksgruppen giver muligheder for vækst, men også en bedre og mere sikker fremtid for vores medarbejdere, siger adm. direktør Tom Olsen, Olsen & Christiansen.
- At blive en del af Håndverksgruppen giver muligheder for vækst, men også en bedre og mere sikker fremtid for vores medarbejdere, siger adm. direktør Tom Olsen, Olsen & Christiansen.

Håndverksgruppen, der i 2022 etablerede sig i Danmark, fortsætter med at tiltrække nye håndværksvirksomheder.

Læs også: Håndverksgruppen tæller nu 15 malerfirmaer: “Vi bygger videre”

Nu udvides gruppen med maler- og murerfirmaet Olsen & Christiansen i København, som skiller sig ud fra de øvrige 16 virksomheder ved – ud over malerarbejde – at tilbyde gulvlægning og murerarbejde:

– Vi er glade for at byde Olsen & Christiansen velkommen til Håndverksgruppen, siger Frederik Stage Olsen, landechef for Håndverksgruppen i Danmark.

Læs også: GSV’s nye CFO skal mere end at få regnskabet til at stemme

– Malerfirmaet har en solid kundebase i Københavnsområdet og kender allerede flere af vores virksomheder i regionen. Murerfirmaet, som har eksisteret siden 1964, har en imponerende historie og ekspertise, som vi vil få stor gavn af.

– Vores mål har altid været at skabe en gruppe, hvor håndværkere kan vokse og udvikle sig sammen ind i fremtiden, og vi ser nu virkelig resultaterne af det, siger han.

Giver muligheder for vækst

Olsen & Christiansen udfører alle former for maler-, gulvlægger- og murerarbejde for andelsboligforeninger og ejendomsselskaber samt renovering og totalistandsættelse af boliger og erhvervslokaler.

Virksomheden har med sin maler- og murerforretning i alt 30 ansatte og en omsætning på 43 mio. kroner i 2023.

Læs også: “Vi er pavestolte”: Nordjysk arkitektfirma tiltrækker byggefaglig schweizerkniv

– At blive en del af Håndverksgruppen giver muligheder for vækst, men også en bedre og mere sikker fremtid for vores medarbejdere. Personligt er jeg stolt over, at jeg har opbygget denne virksomhed over 28 år, og at der er folk, der tror på den og vil drive den videre sammen med mig, siger adm. direktør Tom Olsen.

Olsen & Christiansen fortsætter som hidtil med det samme navn og den lokale tilstedeværelse, som kunderne kender.

Læs også: Officielt: Får ansvaret for 5 forretningsben i det nye Ahlsell Danmark

Købsprisen er fortrolig mellem parterne, men alle ejere vil geninvestere en del af købesummen og blive aktionærer i Håndverksgruppen.

Relateret indhold