Casa skal bygge boliger og erhverv ud fra FN’s verdensmål

Vision Ejendomme og Casa har indgået aftale om at skabe et kombineret bolig- og erhvervsbyggeri på Slangerupgade i Hillerød - baseret på 5 af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.
Det er ambitionen, at byggeriet skal rumme både detailhandel og boliger af varierende størrelse. Byggeriet bliver 2-4 etager med en maksimal højde på 18 meter.
Det er ambitionen, at byggeriet skal rumme både detailhandel og boliger af varierende størrelse. Byggeriet bliver 2-4 etager med en maksimal højde på 18 meter.

Ifm. byggeriet på Slangerupgade bliver den nuværende bygning revet ned, og i stedet bygger Casa 12.560 m2, der bliver certificeret med DGNB Guld. Til at bistå denne proces er Casas interne bæredygtighedschef Henriette Menå Grud, der er en del af Green Building Councils DGNB-kriterieudvalg og ekspert i bæredygtigt byggeri:

– Casa bæredygtighedscertificerer alle nyopførte kontor- og boligprojekter. Vi har taget et standpunkt, så vi kan løfte vores del af branchens samfundsansvar. Det er vigtigt for os, at vores samarbejdspartnere deler ambitionen om at bygge bæredygtigt, for det betyder, at vi kan optimere på bæredygtighed i alle dele af byggeprocessen. Her er Vision Ejendomme og Casa helt på bølgelængde, siger Torben Modvig, CEO i Casa.

Bindeled imellem den gamle by og den nye bydel

Fokus i projekteringen har været på at skabe et fremtidssikret byggeri, der skal bidrage til en dynamisk og levende bydel i Hillerød.

– Hillerød by har rigtig meget at byde på med mange spændende udviklingsprojekter i gang og undervejs. Vi ser frem til at bidrage til udviklingen ved at skabe et bindeled imellem den gamle by og den nye bydel med fokus på bæredygtige boliger og detail, tæt på naturskønne omgivelser, kulturelle oplevelser, transport og dagligvareindkøb, siger Peter Julius Jensen, investeringsdirektør i Vision Ejendomme.

Plads til mange typer husstande

Arkitekt C.F. Møller har tegnet bygningen, der rummer boliger til både singler og familier, og som kommer til at huse op til tre større detailhandelsbutikker i stueplan på omkring 650 m2 pr. stk. Udover den udadvendte stueetage opfører Casa i alt 113 boliger i varierende størrelse.

Ønsket er, at der skal være plads til mange typer husstande, hvorfor der vil blive opført mindre toværelses lejligheder samt tre-fireværelses lejligheder på størrelser mellem 35-135 m2.

Byggeriet forventes påbegyndt september 2022 og afsluttet i september 2024.

Relateret indhold