I teatret med murerfirma

Murerentreprenørfirmaet Stenklint A/S tager murerskeen i den anden hånd og inviterer kunder og samarbejdspartnere i teatret.
Murervirksomheden Stenklint bruger teaterbesøg som netværksarrangementer.
Murervirksomheden Stenklint bruger teaterbesøg som netværksarrangementer.

Seks gange årligt inviterer murervirksomheden Stenklint kunder og samarbejdspartnere en tur i teatret. Det har vist sig som en effektiv måde for virksomheden, der arbejder med renovering af ejendomsfacader, at knytte nye forbindelser i byggesektoren.

– Netværk betyder alt i byggebranchen. Det er kort og godt måden, hvorpå virksomheder møder potentielle kunder og andre spillere, som de gerne vil arbejde sammen med. Men i stedet for at cykle eller løbe med vores kunder, vælger vi at invitere dem i teatret. Det er noget, vi brænder for, og samtidig vil vi gerne signalere nytænkning. Det er en naturlig måde at samles om et arrangement, der er underholdende. Og så giver det noget nyt og anderledes at tale om samtidig med, at det er morsomt og aldeles uhøjtideligt, siger administrerende direktør for Stenklint, Lars Bonde Lindberg.

Netværk betyder alt i byggebranchen. Det er kort og godt måden, hvorpå virksomheder møder potentielle kunder og andre spillere, som de gerne vil arbejde sammen med.

Adm. direktør Lars Bonde Lindberg Stenklint

Roskildefirma

Stenklint, der har firmaadresse i Roskilde og med i alt 30 mand er hovedentreprenør på facaderenoveringsopgaver i hovedstadsområdet, går især efter nye forestillinger, der netop har fået premiere.

Senest havde Stenklint inviteret 12 udvalgte kontakter med tilknytning til byggebranchen i Betty Nansen Teatret til forestillingen ?Tartuffe?, en klassisk Moliere komedie med Jens Albinus, Niels Ellegaard, Bodil Jørgensen og Ulla Henningsen i de bærende roller.?

De inviterede var blandt andre repræsentanter fra Slots- og Ejendomsstyrelsen og Københavns Universitet.

Relateret indhold