Boligjobordningen fremmer bæredygtigt byggeri

Papirisoleringsleverandøren, CBI Danmark, ser frem til genindførelsen af Boligjobordningen.
CBI Danmark oplevede en øget efterspørgsel, da Boligjobordningen sidst var aktiv. Derfor glæder de sig over genindførslen. Foto: CBI Danmark.
CBI Danmark oplevede en øget efterspørgsel, da Boligjobordningen sidst var aktiv. Derfor glæder de sig over genindførslen. Foto: CBI Danmark.

Om CBI Danmark

  • CBI Danmark er en landsdækkende leverandør af Isocell papirisolering, som består af 90 procent genbrug.
  • Virksomheden er baseret i Vildbjerg i Vestjylland og drives af administrerende direktør Per Kragelund Thomsen og bestyrelsesformand Henrik Morris Clausen.
  • Siden 2010 har CBI Danmark oplevet næsten uafbrudt vækst, og dette kulminerede med en vækst på 35 procent alene fra 2013-2014.

Boligjobordningen er godt nyt for vækst, arbejdspladser og grøn omstilling i Danmark.

Det mener adm. direktør Per Thomsen fra CBI Danmark, der er leverandør af Isocell papirisolering lavet af genbrugte aviser. Virksomheden oplever en stigende interesse for at benytte miljøvenlige og bæredygtige løsninger, og især Boligjobordningen fik denne interesse til at stige.

Med Boligjobordningen mærkede vi en klar opgang i markedet men også en opbremsning, da ordningen blev taget af bordet igen. Der er ingen tvivl om, at ordningen gør en forskel i borgernes interesse for at vælge miljørigtige og bæredygtige løsninger i forbindelse med renovering.

Per Thomsen, adm. direktør, CBI Danmark.

– Med Boligjobordningen mærkede vi en klar opgang i markedet men også en opbremsning, da ordningen blev taget af bordet igen. Der er ingen tvivl om, at ordningen gør en forskel i borgernes interesse for at vælge miljørigtige og bæredygtige løsninger i forbindelse med renovering, siger adm. direktør Per Thomsen fra CBI Danmark.

Det bekræfter tal fra Dansk Byggeri, som viser, at en tredjedel af håndværksarbejdet er blevet brugt til grønne tiltag. I alt blev 91 procent af fradragene brugt til renovering og vedligeholdelse af boligen generelt.

Interesse i hele landet

Det er ikke kun i hovedstaden, boligejerne bygger grønt. Hos CBI Danmark oplever man, at borgere i hele landet efterspørger energieffektive løsninger og ressourceoptimering.

– Bæredygtige løsninger er ikke bare et københavner-fænomen og et spørgsmål om ideologi og værdier. Flere og flere indser, at der også er økonomiske fordele i at bygge bæredygtigt og benytte genanvendelige materialer. Boligjobordningen understøtter denne trend, udtaler Per Thomsen.

CBI Danmark, som ligger i Vildbjerg i Vestjylland, er et eksempel på, at boligjobordningen har skabt grøn vækst i området.

Netop vækst og arbejdspladser uden for hovedstaden, hvor mange af de små- og mellemstore virksomheder ligger, har været et af regeringens centrale argumenter for genindførelsen af boligjobordningen.

CBI Danmark er leverandør af Isocell papirisolering lavet af genbrugte aviser. Foto: CBI Danmark.
CBI Danmark er leverandør af Isocell papirisolering lavet af genbrugte aviser. Foto: CBI Danmark.

Relateret indhold