NCC har været på rov hos Sweco for at finde deres nye topchef. Eller rettere har de hentet deres mand hjem igen.
Tomas Carlsson er efter en tid hos Sweco udpeget til at være NCC administrerende direktør. Han har tidligere været hos netop NCC gennem 20 år, så det er en mand med stort kendskab til forretningen, der nu sætter sig i direktørstolen.
– Det glæder mig, at Tomas Carlsson bliver NCC’s næste koncernchef. Tomas er i høj grad bekendt med NCC’s forretning, og han fået styrket sine kompetencer hos Sweco, siger bestyrelsesformand for NCC, Tomas Billing, i en pressemeddelelse.
Tomas Carlsson tiltræder senest sin nye stilling til juli.