Mate er en makker mod slid

Armene skal ikke langt ud fra kroppen, før det begynder at trække i nakkemusklerne og skuldrene. Det er netop den type slid, exoskeletter skal aflaste.
Når armene hænger ned langs kroppen, spænder vi ikke i skuldre og nakke. Men armene skal ikke langt væk fra kroppen, før det giver et træk. Her kan exoskeletter aflaste, men Mate giver ikke superkræfter, fortalte Arne Urskov (i midten). Foto: Hans-Henrik Lærke.
Når armene hænger ned langs kroppen, spænder vi ikke i skuldre og nakke. Men armene skal ikke langt væk fra kroppen, før det giver et træk. Her kan exoskeletter aflaste, men Mate giver ikke superkræfter, fortalte Arne Urskov (i midten). Foto: Hans-Henrik Lærke.

– De exoskelletter, der laves til industien eller byggebranchen, er alle sammen beregnet til at aflaste medarbejderens muskler og skelet, mere end de er beregnet til at løfte. Exoskeletter er til for at begrænse slid af skuldre og nakke, eller hjælpe dem der allerede døjer med smerter, fortalte salgschef hos Egatec Arne Urskov, der til inspirationsdagen ‘Robotter i byggebranchen’ fremviste exoskelettet Mate.

Mate er et ergonomisk skelet fra Comau, der bæres uden på kroppen og er designet til at lette de gentagne og fysisk hårde bevægelser med arme og skuldre.

– Der er lavet målinger, som viser, at så snart armene er i en vinkel af 20 grader ud fra kroppen, bruger vi nakkemusklerne. Jo længere armene er ude fra kroppen og jo højere hævet, jo mere spænder vi i nakke og skuldre, sagde salgschefen og fortsatte under demonstrationen af hjælperedskabet:

– Man får ikke flere kræfter af at bære skelettet, men man reducerer muskelforbruget med op til 30 procent.

Det er blandt andet malere, som spartler vægge og lofter, samt elektrikkere og tømrere, der har armene hævet over hovedet, der kan have nytte af et exoskelet, som man selv kan tages af og på efter behov.

Exoskelettet der aflaster nakke og skuldre

Relateret indhold