Spritny snedkerpris går til Noma

Københavns Snedkerlaug uddeler for første gang en Snedkerpris. Noma får prisen som bygherre for at udvise sans for de håndværksmæssige detaljer i såvel bygning som indretning
Pressefoto.
Pressefoto.

Med midler fra Kirsten og Freddy Johansens Fond har Københavns Snedkerlaug fået mulighed for at uddele en Snedkerpris.

Priskomiteen har valgt, at Snedkerprisen 2018 skal gå til Restaurant Noma, der belønnes som bygherre for at fastholde en udfordrende søgen efter det gennemførte håndværk.

Det skriver Københavns Snedkerlaug i en pressemeddelelse.

Snedkerprisen er på 150.000 kroner, og prisen uddeles torsdag den 6. september klokken 11 i restaurantens nye lokaler på Refshalevej i København.

– Godt håndværket og udsøgt fornemmelse for materialerne bidrager til oplevelsen, når man er så heldig at besøge det nye Noma. Hver en del af bygningen og indretningen er gennemtænkt i detaljer – fra de smukke plankegulve og vægge opbygget i egetræ til nøje udvalgte og specialdesignede borde, stole og andet inventar. Det er en glæde at kunne give Snedkerprisen

til et så udsøgt projekt som Noma, siger Mads Raaschou, oldermand, Københavns Snedkerlaug

Pressefoto.
Pressefoto.

Relateret indhold