Ny førstemand for byggeriet i Midt- og Vestjylland

Bo Knudsen, adm. direktør i KPC A/S, tager over efter et jobskifte hos den tidligere formand Michael H. K. Nielsen.
Bo Knudsen, adm. direktør i KPC A/S, er den nye formand for DI Byggeri i det midt- og vestjyske. Foto: DI Byggeri.
Bo Knudsen, adm. direktør i KPC A/S, er den nye formand for DI Byggeri i det midt- og vestjyske. Foto: DI Byggeri.

Den tidligere formand for DI Byggeri Midt- og Vestjylland Michael H. K. Nielsen har fået nyt job, og det betyder, at han ikke længere kan fortsætte som formand.

Den tidligere næstformand Bo Knudsen, adm. direktør i KPC A/S, er valgt som ny formand mens Keld Sandahl, tømrermester i H. Juul Mikkelsen, er ny næstformand. Det skete på bestyrelsesmødet den 9. februar 2022.

– Jeg glæder mig til at fortsætte det gode arbejde, som Michael og den øvrige bestyrelse har arbejdet for i en årrække – nemlig at fremme rammebetingelserne for bygge- og anlægsvirksomhederne i Midt- og Vestjylland, siger Bo Knudsen, og melder et fokus ud:

– Vi står overfor flere vigtige opgaver med at sikre mere kvalificeret arbejdskraft og den grønne omstilling i branchen.

Michael H. K. Nielsen skal nu være driftsdirektør i Naturbiogas Tværmose, og det er baggrunden for at bestyrelsen derfor konstitueret sig på ny.

Relateret indhold