Jordskælv er som hovedregel forbundet med katastrofale ødelæggelser og menneskelig tragedie. Men hvad de færreste ved er, at Danmark bliver ramt af mellem to og 10 jordskælv om året. Det ingeniørvirksomheden Biir i en pressemeddelelse.
Selvom de danske jordskælv ikke har medført omfattende ødelæggelser, viser forbedret måleudstyr, at de seismiske påvirkninger gør større skade end førhen antaget. Derfor har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ændret reglerne, så alle bygninger fra nu af skal konstrueres ud fra de samme regnemetoder som resten af Europa.
– De nye beregningsmetoder kan have konsekvenser for byggerier i de hårdest ramte zoner i Danmark, men de økonomiske konsekvenser vurderes samlet set at være minimale, da de nye forudsætninger vil indgå i planlægningen af byggeriet og dermed ikke nødvendigvis vil betyde dyrere løsninger – blot anderledes, siger kontorchef i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Rikke Kure Wendel.
Herhjemme er risikoen for jordskælv størst i den nordøstlige del af Sjælland og Jylland.
Ødelæggelserne bliver dyrere
De nye, danske regler samt en generelt øget efterspørgsel på rådgivning om seismisk påvirkning af bygninger og andre konstruktioner, har fået ingeniørvirksomheden Biir til at åbne en hel ny afdeling med ekspertise i jordskælvssikring.
– To ting har gjort, at der er kommet mere opmærksomhed på jordskælvssikring. For det første er man blevet bedre til at måle jordskælv og deres indvirkning på konstruktioner. For det andet er storbyerne blevet tættere, hvilket gør ødelæggelserne meget dyrere, forklarer civilingeniør og ekspert i dynamisk analyse og jordskælvsberegninger Anil Pervizaj.
Ifølge ham er den bedste måde at sikre en bygning mod jordskælv at lave samlinger, der kan sprede energi. Hvis samlingerne er fleksible, så de kan flyde og bevæge sig, omdannes energien fra rystelserne til varmeenergi.
Stor forskel på jordskælv
Biirs kunder er ofte danske og europæiske virksomheder, der ønsker at opføre bygninger eller andre konstruktioner som vindmøller i lande og områder med risiko for kraftige jordskælv. Jordskælvene er dog meget forskellige fra et land til et andet, hvilket kræver forskellige løsninger. Inden ethvert projekt gennemgås derfor store mængder historisk data om jordskælvenes art netop i det aktuelle område.
– De fleste jordskælv fremkommer langs de tektoniske pladegrænser, hvor spændingerne er størst. Lande, der er placeret væk fra de tektoniske pladegrænser, oplever dog også jordskælv, de opfører sig bare anderledes. Jordskælv nær de tektoniske plader opstår ofte tæt på jordoverfladen og kan dermed resultere i revner i jorden. I områder langt fra de tektoniske plader, kan jordskælvene forekomme meget dybt, og på grund af jordens sammensætning kan de alligevel mærkes langt fra jordskælvets begyndelse, forklarer Anil Pervizaj.
