Italienske brobyggere med blodrødt regnskab

Det italienske konsortium, der bygger Storstrømsbroen, har fremlagt et meget rødt regnskab. Kontrakten kan være i fare.
Rambøll har fornøjelsen af at rådgive hovedentreprenøren på opførelsen af den nye Storstrømsbro, SBJV. Visualisering: Rambøll.
Rambøll har fornøjelsen af at rådgive hovedentreprenøren på opførelsen af den nye Storstrømsbro, SBJV. Visualisering: Rambøll.

155 millioner kroner. I minus. Det er bundlinjen hos det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), som står til at miste kontrakten med den danske stat. Det skriver Fagbladet 3F.

Konsortiet har for regnskabsåret 2019 præsenteret et negativt resultat på 160 millioner kroner, hvilket betyder, at konsortiets egenkapital ligger på minus 155 millioner kroner.

Kontrakten på Storstrømsbroen lyder på 2,1 milliarder danske kroner, men af regnskabet fremgår det, at ledelsen betragter opførelsen af den danske bro som et tabsgivende projekt.

– Man står med et projekt, der forventes at give underskud, og som først skal afleveres om to-tre år. Det er svært som udenforstående at svare på, hvordan de vil sikre, at projektet færdiggøres. Det vil åbenlyst blive en tabsgivende entreprise for det italienske konsortium, siger statsautoriseret revisor og chefkonsulent hos Danske Revisorer Lars Kiertzner til Fagbladet 3F.

SBJV føres an af firmaet Itinera, hvis økonomi nu er afgørende for projektet.

Ifølge Fagbladet 3F ønsker bygherren, Vejdirektoratet, ikke at kommenterer på tallene, men skriver i en mail:

– Vi betaler kun for det arbejde, som de udfører, i takt med at det udføres.

Relateret indhold