Rum vinder bæredygtigt seniorbofællesskab

Opgaven med at opføre af et nyt seniorbofælleskab i Haderslev med 66 almene familieboliger er tilfaldet Rum, som skal være totalrådgiver på projektet, der skal certificeres til DGNB Guld.
Der opføres i alt seks punkthuse i fire og fem etager. Boligerne opføres som et seniorfællesskab med tilførende fælleslokale, hobbyrum og gæsteværelser. Visualisering: Vallentin Haugland.
Der opføres i alt seks punkthuse i fire og fem etager. Boligerne opføres som et seniorfællesskab med tilførende fælleslokale, hobbyrum og gæsteværelser. Visualisering: Vallentin Haugland.

Om Engelparken

  • Omfang: 66 almene familieboliger opført som seniorbofællesskab med tilhørende udendørs fællesarealer. Seks punkthuse i fire og fem etager.
  • Start/slut: 2020-2022.
  • Rum samarbejde med Oluf Jørgensen og Green Sustainable Landscape.
  • Entrepriseform: Fag- og storentrepriser.

Rum har i samarbejde med Oluf Jørgensen rådgivende ingeniører og Green Sustainable Landscape vundet opgaven med at opføre et seniorfællesskab i Haderslev for boligforeningen HAB, afd. 59. Teamet skal i samarbejde med bygherre foretage optimeringer og forbedringer af det nuværende skitseprojekt som er tegnet af Vallentin Haugland.

Boligerne opføres i Haderslev Vestby, hvor der i dag er fabriks- og lagerbygninger, som tidligere var ejet af F. Engel. Det tidligere erhvervsområde transformeres til et nyt blandet boligområde med i alt cirka 134 boliger. Boligerne opføres i forskellige ejerformer, typer og størrelser, som skal invitere til og underbygge et mangfoldigt område i Haderslev by.

DGNB-certificeret seniorbofællesskab

Projektet skal DGNB Guld certificeres, og Rum vil indgå som aktiv medspiller på at opnå certificeringen i opstart, design og byggefase, samt ved opfyldelse af dokumentationskrav. Rum vil i samarbejde med HAB og bygherrerådgiver Kuben Management udforme en bæredygtighedsplan som løbende skal evalueres. Bæredygtighedsplanen vil have fokus på termisk indeklima, indendørs luftkvalitet og materialer med lav forureningsemission, energi- og vandbesparende tiltag, herunder høj kvalitet i klimaskærmen samt bygningens robusthed og fleksibilitet.

Relateret indhold