Landsret fastholder stor millionbøde til nedriver

CMP Nedbrydning får ikke nedsat bøden på fem millioner kroner.
Landsretten fastholder karteldom. Arkivfoto: Kim Krasuld.
Landsretten fastholder karteldom. Arkivfoto: Kim Krasuld.

Østre Landsret har netop stadfæstet byrettens dom til CMP Nedrivning og to ledende medarbejdere i kartelsagen, som har præget nedbrydningsbranchen de seneste år. Det skriver Børsen.

Dermed skal virksomheden af med fem millioner kroner i bøde, mens de to ledende medarbejdere skal af med 125.000 kroner hver.

Det har tidligere været fremme, at sagen har afgørende betydning for virksomhedens fremtid.

– Såfremt udfaldet af ankesagen rejst af SØIK medfører en bøde svarende til det afsatte beløb eller et beløb, der ikke er væsentlig mindre, så vil dette medføre en betydelig risiko for selskabet evne til at fortsætte driften, står der i virksomhedens seneste regnskab.

Ydermere står der:

– Ledelsen aflægger regnskabet under forudsætning om fortsat drift, idet ledelsen forventer, at ankesagen vil medføre enten en frifindelse eller subsidiært en væsentligt reduceret bødestørrelse, hvorved selskabet forventeligt vil kunne afvikles solvent.

Kigger man på CMP’s nøgletal for de seneste år, er det tydeligt, at aktiviteten i selskabet er gået kraftigt ned. Personaleomkostningerne lå i 2014 på 8,2 millioner kroner, men i 2018 var de på et rundt nul. I de seneste to regnskabsår har CMP Nedrivning samlet tabt 9,5 millioner kroner før skat.

Det samlede sagskompleks har indtil videre givet bøder for 18 millioner kroner. I sensommeren lavede bragte vi en status på kartelsagen i nedbryderbranchen, som man kan læse her.

Relateret indhold