MTH halvvejs gennem omfattende Vedbæk-projekt

63 eksklusive boliger i Magdalene Parken afleveres til bygherre i juni 2020.
Her er den ene af de to gamle hovedbygninger, som i øjeblikket får den helt store tur. Foto: Torben Jastram.
Her er den ene af de to gamle hovedbygninger, som i øjeblikket får den helt store tur. Foto: Torben Jastram.

Om projektet

  • 63 ejerboliger på samlet 7.059 kvm.
  • Bygherre: Artha Kapitalforvaltning
  • Projektudvikler: MT Højgaard
  • Arkitekt: Arkitema Architects
  • Totalentreprenør: MT Højgaard

VEDBÆK: To gamle palæbygninger bliver i denne tid gennemgribende renoveret af MT Højgaard. Villaerne blev opført i 1907 som opdragelseshjemmet Skovly, og nu får de to hovedbygninger – sammen med en række nye bygninger samt to gamle portnerboliger – nyt liv som bebyggelsen Magdalene Parken.

To af de fire nye længehuse. Der etablerees otte boliger i hvert. Foto: Torben Jastram.
To af de fire nye længehuse. Der etablerees otte boliger i hvert. Foto: Torben Jastram.

Projektet med i alt 63 meget eksklusive ejerboliger er udviklet af MT Højgaards projektudviklingsafdeling og senere solgt til Artha Kapitalforvaltning, der er bygherre på projektet i dag. MT Højgaard varetager ligeledes totalentreprisen på byggeriet i det naturskønne område, som denne varme junimorgen – hvor Dagens Byggeri er på besøg – trods maskiner, materialer og stilladser tager sig ud fra sin bedste side

Magdalene Parken bliver på lidt over 7.000 kvadratmeter boliger på den mere end 32.000 kvadratmeter store grund, så der bliver masser af plads til luft og grønne områder.

Mange interessenter

MT Højgaard startede helt tilbage i slutningen af 2013 at tale med den daværende ejer om en overtagelse af stedet. Siden har der været dialog med mange forskellige interessenter, inden man fandt frem til det endelige projekt.

MT Højgaard har været i dialog og samarbejde med myndighederne, naboer, kirken og har desuden også forholdt os til fredsskoven og andre særlige forhold.

– Det har været en god proces med at få alle interessenter inkorporeret i projektet, fortæller projektchef Michael Kongsbak fra MT Højgaard.

Arbejdet startede i sommeren 2018, og indtil videre skrider det hele planmæssigt frem, så man forventer at kunne aflevere som aftalt til juni næste år.

– Vi er meget tilfredse med projektet. Og vi har fundet en løsning, hvor der er respekt for de gamle bygningers bevaringsværdighed og parkens egenskaber, siger han til Dagens Byggeri.

Omfattende sanering

I de to gamle hovedbygninger indrettes der samlet 12 boliger. Yderligere to boliger indrettes i de to gamle portnerboliger fra det oprindelige opdragelseshjem. Desuden nybygges syv rækkehuse samt fire nye palæer med i alt 42 lejligheder. I alt betyder det, at Magdalene Parken får 63 nye boliger, når projektet afleveres næste sommer.

Renoveringen har været ganske omfattende og har krævet, at entreprenøren åbnede de eksisterende bygninger op fra kælder til kvist.

– Renoveringen har indbefattet både sanering, opbygning af nye bærende systemer, efterisolering og nye tekniske installationer. Så det at renovere kræver, at man holder tungen lige i munden, fastslår Michael Kongsbak.

Projektet er tegnet af Arkitema Architecs.

Sådan ser projektet ud i arkitektens billede. Visualisering: Arkitema Achitects.
Sådan ser projektet ud i arkitektens billede. Visualisering: Arkitema Achitects.

Relateret indhold