Casa vinder stor renoveringssag i Aarhus

232 boliger skal renoveres og der skal etableres 93 nye mindre tagboliger.
Casa har sammen med Arkitema Architects og rådgivende ingeniører SlothMøller vundet renoveringen af Rydevænget og Fjældevænget i Aarhus. Visualisering: Arkitema.
Casa har sammen med Arkitema Architects og rådgivende ingeniører SlothMøller vundet renoveringen af Rydevænget og Fjældevænget i Aarhus. Visualisering: Arkitema.

Casa har sammen med Arkitema Architects og rådgivende ingeniører SlothMøller vundet en stor opgave for boligforeningen Ringgården i Aarhus, som består af renovering af to boligkarréer; Rydevænget og Fjældevænget i Aarhus.

Udover renovering af 232 boliger, hvoraf beboerne i 70 boliger skal genhuses, skal der opføres 93 nye ungdomsboliger på taget.

– Det bliver en opdatering på flere dimensioner. Det arkitektoniske udtryk får et markant løft med et fint samspil mellem alubeklædte altanpartier og tagboliger, træbeklædning som skaber atmosfære, hvor beboerne opholder sig og færdes og de eksisterende betonfacader. Renoveringen løser samtidig betydelige problemer med kuldebroer ved overgangen fra altan til bolig og bidrager således til et bedre indeklima. Vi er også meget begejstrede for, at projektet foreslår altanpartier med glas fra gulv til loft for at optimere lysindfaldet. Sidst men ikke mindst, får vi med renoveringen 64 nye elevatorbetjente tilgængelighedsboliger og 93 ungdomsboliger og dermed en mere mangfoldig beboersammensætning, siger direktør i Boligforeningen Ringgården, Palle Jørgensen.

Mellem

Renovering består blandt andet af udskiftning af køkkener/baderum, vinduer og døre, installation af elevatorer samt ventilation i alle boliger.

– Arkitema har helt friske erfaringer fra tilsvarende renoveringsprojekter, og disse erfaringer bygger vi videre på i projektet til Ringgården. De nye tagboliger kommer til at danne en fin arkitektonisk afslutning af de eksisterende bygninger, siger arkitekt Rolf Kjær fra Arkitema Architects.

Sammen med både arkitekter og ingeniører har totalentreprenør Casa lyttet til Ringgårdens ønsker og samtidig udfordret disse for at kunne optimere det færdige projekt. Dette gælder især det fine miljø, der er skabt for ophold og fællesskab på den nye tagetage med ungdomsboliger.

Den professionel byggestyring med fokus på god dialog med bygherre og beboerne har også spillet en væsentlig rolle i projektet.

– Vi har tidligere beskæftiget os med opgaver af samme størrelse og kompleksitet, og vi kender til de udfordringer, der kommer undervejs, hvor folk skal genhuses, og vi skal udføre opgaven, mens folk forsætter dagligdagen,? siger Brian Popp, afdelingschef for renovering i Casa.

Byggeriet er planlagt til at starte i april, og indtil da pågår den endelige projektering.

Relateret indhold