Bravida vinder rammeaftale på op mod 210 mio. kroner

Bravida Danmark har vundet rammeaftalen, der gælder for el- og jordarbejder i dele af Nexel arbejdsområde på Cerius & Radius 10/0,4 kV elnet.
Bravida Danmark skal bistå Nexel med at udskifte 0,4 & 10 kV forsyningskabler samt for at udskifte 10/0,4 kV transformerstationer og kabelskabe.
Bravida Danmark skal bistå Nexel med at udskifte 0,4 & 10 kV forsyningskabler samt for at udskifte 10/0,4 kV transformerstationer og kabelskabe.

Arbejdet skal udføres i de dele af Østdanmark, hvor det er Nexels opgave at sikre drift og vedligehold samt udbygning af elnettet.

Som en betydelig del af rammeaftalen, der er vundet efter en udbudsrunde, skal selskabet hjælpe med at forstærke elnettet til den grønne omstilling, herunder nedgrave nye forsyningskabler, opsætte nye 10/0,4 kV transformere og kabelskabe.

Ordresummen er årligt anslået til minimum 70 mio. kroner og maksimum 210 mio. kroner.

– Over de seneste par år har vi oplevet, at behovet for både menneskelige og materielle ressourcer stiger i vores sektor. Derfor har vi haft brug for at gentænke vores samarbejder ude i marken for at sikre, at vi altid har den fornødne kapacitet til at hjælpe kunderne hurtigst muligt og forstærke elnettet rettidigt, fortæller Nexels adm. direktør, Anders Vikkelsø.

Bravida forventer at beskæftige 30-40 af egne medarbejdere og yderligere 30-40 medarbejdere fra underentreprenører.

Rammeaftalen er gældende fra april 2023 og løber frem til 2028 med mulighed for forlængelse i op til tre år.

Relateret indhold