Niras fortsætter opkøb i Norge

Niras fortsætter satsningen i Norge med købet af bygge- og projektledelsesfirmaet Oslo Prosjektadministrasjon.
Niras fortsætter opkøbene i Norge, hvor tilstedeværelsen i Oslo øges efter erhvervelsen af Oslo Prosjektadministrasjon. Foto: Colourbox.
Niras fortsætter opkøbene i Norge, hvor tilstedeværelsen i Oslo øges efter erhvervelsen af Oslo Prosjektadministrasjon. Foto: Colourbox.

Igennem de seneste fire år har Niras oplevet en markant fremgang på det norske marked gennem både opkøb og ansættelser. Seneste opkøb er Oslo Prosjektadministrasjon AS. Det skriver Niras på sin hjemmeside.

Det norske firma, som har ti ansatte, har siden 1989 arbejdet med projektledelse, byggeledelse, projekteringsledelse og projektudvikling for offentlige og private bygherrer i Oslo og omegn.

– Mange af kunderne er private bygherrer, der kommer igen med nye projekter. Det er et klart bevis på, at Oslo Prosjektadministrasjon leverer ydelser af en høj kvalitet. Det gør det selvfølgelig særligt attraktivt for os at komme ind på ejerskabssiden, siger direktør for Niras’ norske aktiviteter, Janne Aas-Jakobsen, der samtidig slår fast, at ambitionerne om opkøbsbaseret vækst i Norge er uændrede.

Bredere spekter

Hun understreger, at det er selskabets styrker og erfaringer inden for byggeri og projektledelse, Niras skal bygge videre på i en grøn omstilling og digitalisering af byggeri i Norge.

– Med Niras som ejer har vi mulighed for at tilbyde vores kunder et bredere spekter af ydelser, bedre kapacitet og en større faglig vidensbase, siger Terje Inglingstad, som er daglig leder af Oslo Prosjektadministrasjon, og som grundlagde selskabet i 1989 sammen med Kjell-Are Bakke.

Niras etablerede sig i Norge i 2012 gennem købene af de to virksomheder SMI og Promitek, og med det nye køb er antallet ansatte i Norge nu oppe på 65.

Relateret indhold