Danske Ark og BoligJobordning er en god cocktail

BoligJobordningen for 2016-2017 giver boligejere mulighed for at få fradrag for energirådgivning. Det kan såvel rådgivere som entreprenører der arbejder med energirenovering få stor glæde af.
Lene Espersen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder. Pressefoto.
Lene Espersen, adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder. Pressefoto.

Om bloggen ‘Renovering på dagsordenen’

  • Dagens Byggeri har indledt et samarbejde med de 12 partnere bag “Renovering På Dagsordenen”. Jævnligt vil vi derfor bringe blogindlæg fra www.renoveringpaadagsordenen.dk og på den måde sætte fokus på den nødvendige diskussion om renovering af vores bygningsmasse.
  • De 12 partnere er:
  • – GI Grundejernes Investeringsfond
  • – Bygherreforeningen
  • – Realdania
  • – Dansk Byggeri
  • – NCC
  • – MT Højgaard
  • – Danske Ark
  • – COWI
  • – Konstruktørforeningen
  • – FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører
  • – Ingeniørforeningen IDA
  • – Akademisk Arkitektforening

Det samme kan en masse boligejere, der står overfor at skulle energirenovere deres bolig. De kan – ud over at få en billigere varmeregning og den rigtige arkitektfaglige rådgivning om valg af løsninger og materialer – på sigt også sikre sig en økonomisk gevinst, når huset skal sælges.

Mulighederne for energirenovering er utallige, og det er dér den rette og uvildige rådgiver kommer ind i billedet. Ud over at vælge de rigtige løsninger, der tager hensyn til både boligejerens ønsker og husets arkitektur, kan energirenoveringen kombineres med løsninger, som tilfører huset helt ny værdi.

Få fradrag – to gange

Med Boligjobordningen 2016-2017 kan boligejerne som noget nyt få fradrag for den energirådgivning de modtager i forbindelse med renoveringen – og ikke kun håndværkerudgifterne som det har været tidligere. En økonomisk finte, som det er værd at være opmærksom på, er, at boligejere kan få fuldt fradrag for det samme projekt to gange ved at få fradrag for rådgivning i 2016 og fradrag for selve arbejdet i 2017.

Den nye BoligJobordning er altså ikke bare et oplagt forretningspotentiale for arkitekter og entreprenører – men også en tiltrængt vitaminindsprøjtning til energirenoveringen af danske boliger – og dermed en skridt på vejen til et grønnere Danmark.

Se flere blogindlæg her.

Relateret indhold