Ringkøbing-Skjern Forsyning har valgt entreprenørvirksomheden VAM til at fremtidssikre Ringkøbing Renseanlæg med et tilbud på 64,4 millioner kroner.
Projektet omfatter en modernisering af det eksisterende anlæg, hvor VAM bl.a. skal renovere den gamle pumpestation med Niras som rådgiver.
7 % flere konkurser: Byggeriet er stadig i god form
Derudover får anlægget en ny og enklere processtruktur uden rådnetank, og det bliver forberedt til et fremtidigt 4. rensetrin. Anlæggets robusthed øges samtidig gennem højvandssikring.
Renseanlæg er komplekse anlægsopgaver, hvor flere fagområder skal spille sammen, og på Ringkøbing Renseanlæg skal spildevandet fortsat håndteres, mens arbejdet foregår.
Stor facadeentreprenør opruster i toppen
Det stiller krav til planlægning og til samarbejdet mellem alle parter i projektet.
– Det er teknisk udfordrende og kræver skarp planlægning at arbejde, mens driften af spildevandet fortsættes, fortæller Jens Brøndum, teknisk direktør i VAM.

Opgaven i Ringkøbing er ikke første gang, at VAM skal hjælpe et forsyningsselskab med at udvide eller modernisere et renseanlæg.
Tidligere har entreprenørvirksomheden renoveret Branderup Renseanlæg for Tønder Forsyning, udbygget Gilleleje Renseanlæg for Gribvand Spildevand og udvidet Fornæs Renseanlæg for AquaDjurs.
DI roser dele af finansloven – men frygter dyre forsinkelser
– Vi har gode erfaringer fra lignende projekter, hvor vi kan se, at nøglen til at lykkes ligger i det tætte samarbejde med bygherren, hvor vi finder løsninger sammen. Derfor ser vi frem til et tæt og konstruktivt samarbejde med Ringkøbing-Skjern Forsyning, siger Jens Brøndum.
Detailplanlægningen er allerede i gang, og i begyndelsen af 2027 starter anlægsarbejdet.
