Det kan blive unødigt dyrt at bringe den danske boligmasse ned på det energiniveau, som EU’s nye bygningsdirektiv sigter mod frem mod 2050.
Det skyldes ifølge en ny analyse fra tænketanken Kraka, støttet af Grundejernes Investeringsfond, blandt andet den måde, fjernvarme og varmepumper behandles på i den danske energimærkeordning.
Med de nuværende beregningsforudsætninger ligger det gennemsnitlige beregnede energibehov i danske boliger 75 % over det niveau, som EU’s bygningsdirektiv EPBD sigter mod frem mod 2050.
København går markant længere end EU’s klimakrav til bygninger
Men ifølge analysen skyldes en del af forskellen en beregningsteknisk forskel, der favoriserer varmepumper frem for fjernvarme.
Hvis de to opvarmningsformer ligestilles i energimærkeordningen, falder det beregnede forbedringsbehov fra 75 til 51 % over det langsigtede mål, lyder det.
Dermed kan en ændring af beregningsmetoden reducere en væsentlig del af den opgjorte omstillingsopgave, uden at der foretages fysiske energiforbedringer i bygningerne.
Får forskellige energimærker
Fjernvarme og varmepumper er begge i høj grad baseret på vedvarende energi. I 2024 udgjorde vedvarende energi ifølge analysen henholdsvis 71 og 84 % af energien fra fjernvarme og varmepumper.
Ifølge Energiforum Danmark bliver fjernvarme imidlertid stillet mindre gunstigt i den nuværende beregning, fordi metoden ikke belønner systemfordele som udnyttelse af overskuds- og affaldsvarme samt muligheden for energilagring. Og konsekvensen kan ses direkte i energimærket.
Klimamål må ikke blive en konkurrence i ambitioner
Et identisk hus på 150 m2 med samme varmebehov får energimærke C, hvis det opvarmes med fjernvarme, men energimærke B, hvis varmen i stedet kommer fra en varmepumpe.
Forskellen skyldes dermed beregningen og ikke selve husets varmebehov, og for Kraka er det afgørende, fordi energirenoveringer kan være et dyrt middel til at reducere energiforbruget, hvis de gennemføres alene med dette formål.
Danmark får et af verdens højeste klimamål – skal nu “se på, hvad det koster, og hvem der skal betale”
– Energirenovering er blandt de dyreste klimavirkemidler, når de gennemføres alene for at reducere energiforbruget og ikke som led i en renovering, der alligevel er nødvendig. Og derfor giver det ikke mening at gøre mere, end EU med direktivet lægger op til, siger stifter Peter Mogensen, Kraka.
– Den nuværende beregningsteknik kræver stærkere og dermed dyrere incitamenter, hvis danskerne skal motiveres til at renovere i det tempo, der kræves for at nå 2050-målet. Politisk bør det derfor overvejes at ligestille varmepumpe og fjernvarme i energimærkeordningen.
Store forskelle mellem boligtyper
Analysen viser også, at behovet for energiforbedringer varierer betydeligt afhængigt af boligtypen.
Her ligger stuehuse længst fra målet med et beregnet forbedringsbehov på 129 %, mens fritliggende huse ligger 89 % over. For etageejendomme er behovet 51 %, mens række- og dobbelthuse med 37 % ligger tættest på det langsigtede mål.
Ligeledes er der geografiske forskelle, og på Sjælland er det beregnede forbedringsbehov størst med 87 %, mens Midtjylland ligger lavest med 64 %.
Panelet: Topchefernes bud på den grønne omstillings fremtid
Til gengæld finder Kraka relativt små forskelle, når boligerne opdeles efter beboernes indkomst og uddannelse, hvor det ifølge analysen først og fremmest er boligens alder og type – og ikke beboernes økonomi – der bestemmer, hvor stort forbedringsbehovet er.
