Enemærke & Petersen vinder renoveringsopgave til 665 millioner

Ordren lyder på en omfattende renovering af boligbyggeriet Taastrupgaard i Taastrup.
Projektet følger helhedsplanen ”Fremtidens Taastrupgaard", som har til formål formål at give kvarteret og boligerne et væsentligt kvalitetsløft og tilgodese kravene i Folketingets Parallelsamfundspakke. Foto: Enemærke & Petersen.

MT Højgaard Holdings forretningsenhed Enemærke & Petersen er blevet tildelt en stor ordre som hovedentreprise.

Projektet lyder på en omfattende renovering af boligbyggeriet Taastrupgaard i Taastrup, hvor 19 blokke og 522 boliger skal renoveres for boligselskabet AKB Taastrup, der administreres af KAB.

– Vi glæder os til at samarbejde med AKB Taastrup, KAB og bygherres rådgivere om at fremtidssikre Taastrupgaard i et fælles projektteam med fokus på fremdrift, kvalitet og blokvise afleveringer, så vi mindsker generne for beboerne. Vi har en god plan, som vi ser frem til at virkeliggøre i tæt dialog med beboerne og deres repræsentanter, siger Kim Thinggaard, adm. direktør i Enemærke & Petersen.

Læs også

Enemærke & Petersen lander renoveringsaftale for 540 millioner i Odense

Kontrakten omfatter etape 2 af helhedsplanen for området samt en option på etape 3, som ventes kontraheret i løbet af 2028-29. Samlet omfatter de to etaper arbejder med en værdi på 665 mio. kr.

Den endelige kontrakt ventes underskrevet den 15. oktober efter udløb af stand still-perioden

Over 100 boliger rives ned

To blokke og 102 nedlægges under renoveringsprojektet, oplyser MT Højgaard Holding.

En række af de øvrige boliger konverteres til nye boligtyper som ungdoms-, tilgængeligheds- og drive-in-boliger, ligesom der også sker en sammenlægning af boliger.

Læs også

Første projekt for Enemærke & Petersens nye direktør – vil tilbage til rødderne

Blokkenes facader udskiftes eller efterisoleres, og der etableres ny varmeforsyning, nyt ventilationssystem, nye elinstallationer, nye altaner samt nye gulve og køkkener.

Det følger alt sammen helhedsplanen ”Fremtidens Taastrupgaard”, som støttes af Landsbyggefonden, der har til formål at give kvarteret og boligerne et væsentligt kvalitetsløft og tilgodese kravene i Folketingets Parallelsamfundspakke.

Arbejderne indledes i 1. kvartal 2027 og afsluttes i 1. kvartal 2030. I etape 2 indgår 301 boliger, der reduceres til 214 boliger. I etape 3 indgår 221 boliger, der reduceres til 183.

Relateret indhold