Nutidens byggeaffald – fremtidens ressourcebank

Brædder ligger side om side med plast, isolering, metal og glas. Det er et velkendt syn på byggepladser. For mange markerer containeren afslutningen på en arbejdsproces. Materialerne har gjort deres arbejde. Nu skal de væk.

Men affaldets historie slutter ikke, når containeren forlader byggepladsen. Mellem murbrokker og iturevet emballage findes ressourcer, som stadig har værdi. Materialer, der repræsenterer råstoffer, energi og håndværk, og som kan anvendes på ny, når de sorteres rigtigt.

Den grundtanke har Solum A/S arbejdet efter siden 1986. Virksomhedens mission er at bevare ressourcer i kredsløb og få mest mulig værdi ud af det, vi allerede har. I dag kommer tankegangen blandt andet til udtryk på deres anlæg i Roskilde, hvor en intelligent robot sorterer byggeaffald ved brug af machinelearning og kunstig intelligens.

Viden får større betydning

Når byggeaffaldet bevæger sig gennem anlægget, analyserer softwaren materialerne. Tre robotarme sorterer fraktionerne med millimeterpræcision. Træ, plast, glas og andre materialer bliver sorteret fra den
blandede affaldsstrøm og sendt videre til genbrug eller genanvendelse frem for forbrænding.

Men sorteringen handler ikke kun om at få flere materialer tilbage i kredsløbet. Den skaber også ny viden om dem. Undervejs registrerer teknologien data om affaldets sammensætning og mængder. Det giver virksomhederne et præcist billede af deres materialestrømme og mulighed for at dokumentere, hvad der sker med affaldet, når det forlader byggepladsen.

– Vi skal ændre diskursen og betragte byggeaffald som en ressourcebank. Materialerne har fortsat en værdi. Vores opgave er at bevare den værdi og hjælpe ressourcerne tilbage i kredsløbet, pointerer Christian B.S. Christensen, der er stifter og administrerende direktør i Solum A/S.

Transparent affaldsstrøm

Netop kombinationen af bedre sortering og mere viden om materialerne får stadig større betydning. Byggebranchen arbejder allerede målrettet på at reducere spild og øge genanvendelsen, samtidig med at kravene til dokumentation skærpes. Derfor er det ikke længere nok at vide, at affaldet er kørt væk. Virksomhederne har i stigende grad brug for at vide, hvad affaldet består af, hvor meget der er, og hvordan materialerne kan bruges igen.

Her kan data fra robotsorteringen gøre affaldsstrømmen langt mere transparent. Når robotten registrerer materialer og mængder, får kunderne konkret dokumentation, som de kan bruge i arbejdet med ESG-rapportering, LCA, EU-taksonomi, Svanemærkning og DGNB-certificering.

Et skifte i hele værdikæden

Teknologi er et af mange midler der helliger målet. Teknologi kan sortere materialerne og skabe viden om dem, men ressourcerne får først reel værdi igen, når nogen kan og vil bruge dem.

Derfor finder cirkulært byggeri for alvor først fodfæste, når hele værdikæden arbejder i samme retning. Bygherrer, entreprenører og nedrivere bør tænke sortering og ressourceudnyttelse ind fra begyndelsen. Producenter og aftagere skal kunne bringe materialerne videre i nye produkter og projekter. Ligeledes skal rådgivere og embedsværk skabe rammevilkår, der gør cirkulære løsninger attraktive og konkurrencedygtige.

En af barriererne findes i bygningsreglementet og de krav, som genbrugte byggematerialer skal leve op til. Kvalitet og sikkerhed skal naturligvis komme først. Men hvis flere materialer skal tilbage i kredsløbet, bør rammerne i højere grad differentiere mellem nye og genbrugte materialer. Mere fleksible rammer kan styrke incitamentet til at gøre cirkulære byggematerialer mere konkurrencedygtige.

Cirkulært byggeri skal ikke ende som et uopnåeligt ideal. Det skal være en god forretning. I sidste ende handler det om at bygge med omtanke. Med respekt for ressourcerne og med blik for potentialet i det, der allerede findes.

Se mere her: https://solum.dk/