Jan Hylleberg er tiltrådt som ny adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.
Han kommer til FRI efter 18 år i energisektoren, hvor han blandt andet har haft ledende poster i Vindmølleindustrien og senest Green Power Denmark.
Et brancheskift, der indeholder både nye og velkendte elementer.
Ingeniørerne leverer nogle af de bedste resultater i et halvt århundrede
– Jeg træder ind i en branche, der på mange måder er ny for mig, men samtidig meget velkendt.
– Energi og den grønne omstilling er en vigtig del af de rådgivende ingeniørers arbejde, og samtidig spiller branchen en helt central rolle inden for blandt andet byggeri og infrastruktur. Det er områder, der er afgørende for, hvordan vi udvikler Danmark i de kommende år, siger Jan Hylleberg.
Ingeniørviden forpligter
Han tiltræder midt i udviklingen og implementeringen af FRI’s nye strategi, Viden Forpligter, som blandt andet skal styrke branchens stemme i samfundsdebatten.
Derfor bliver det også en central ambition for den nye direktør:
– Grøn omstilling, infrastruktur og fremtidens byggeri kræver ikke bare politiske ambitioner og store investeringer. Det kræver også stærk faglighed og mennesker, der kan omsætte ambitionerne til de rigtige løsninger.
Rådgiverne har taget renovering til sig – nu vil FRI have ny lovgivning
– Der ligger en meget stor viden i FRI’s medlemsvirksomheder, og den viden skal vi bringe endnu mere i spil, når vi har debatten om udviklingen af vores samfund fremad, siger han og tilføjer:
– Viden forpligter – ikke mindst ingeniørviden. Hvis vi bruger den faglige viden tidligt og træffer de rigtige valg fra starten, kan vi både skabe bedre løsninger og bruge samfundets penge klogere.
Henrik Garver stopper i FRI – og starter nyt rådgivningsfirma
Jan Hylleberg afløser Henrik Garver, der har været adm. direktør i FRI siden 2008 og i 2025 kunne fejre 25-års jubilæum i organisationen.
Direktørskiftet markeres med en reception i Industriens Hus den 8. september.
