Det er normal praksis, at tilhængerne af et forslag skal forklare, hvorfor det er både et godt og nødvendigt forslag. Man vil pege på alle de positive effekter. Helst skal man også kunne sætte tal på, så man kan veje de forventede effekter op mod det negative effekter. For de findes nemlig også.
Lige så snart man forlader utopiernes verden, så indser man, at politik mere handler om afvejninger end blot gode intentioner. Så det er vigtig information at klarlægge hvilke positive og negative effekter et lovforslag må forventes at have. Det gælder også for autorisationsordninger i byggeriet.
Certificeringsordninger til håndværksfag vil skade både branchen og hele Danmark
Det er dog ikke noget, der tynger repræsentanten for Danske Byggefag. I stedet for at forsvare sit forslag, om at indføre flere certificeringsordninger i byggeriet, leverer han et angreb og forsøger at vende bevisbyrden. I sin kritik af min modstand bringer han ikke et eneste underbygget argument for forslaget.
Han skriver, at jeg ”overser det centrale: kvalitet, ansvar og tillid”. Det udgør ellers mere end en tredjedel af min kommentar. Problemet er derfor ikke, at jeg ignorerer det. For det gør jeg ikke. Problemet er, at jeg ikke hopper med på, at alt bliver bedre med autorisationsordninger. Der er fx intet belæg for, at ”… de er et vigtigt værktøj til at sikre et fagligt bundniveau og et tydeligt ansvar.” Eller at alternativet giver ”… større variation i kvalitet og flere fejl, som i sidste ende rammer både bygherre og samfund.”
Sikrer ikke et fagligt bundniveau
Hvis Christian Elgaard og andre med stærke meninger om lyksalighederne ved forslaget vil vide, hvorfor jeg er mere end skeptisk overfor deres forsikringer om mindre sjusk og fejl, så kan de tage et kig på noget statistik fra håndværksfagenes klagenævn.
Relativt til antallet af ansatte i faget ligger VVS absolut højest af byggefagene på antal klager med medhold. Hov. Hvordan kan det lade sig gøre, når netop VVS er underlagt autorisationsordning? Så ”sikrer” det nok alligevel ikke et fagligt bundniveau.
Derfor peger jeg i retning af andre forhold, der kan skabe positive incitamenter for høj kvalitet – ikke blot i den tekniske udførsel, men også i den proces kunden oplever. Jeg nævner feedback-mekanismer, hvor kunderne evaluerer håndværkere online, men jeg nævner også garantiordninger. Den sidste del er åbenbart for svær at problematisere, så den ignorerer Elgaard bare.
Støtter borgerforslag: Flere håndværkere skal autoriseres
Til gengæld får kritikken af udenlandsk arbejdskraft fuld skrue. Han skriver: ”Udfordringen i byggeriet løses ikke ved lavere krav til faglighed og endnu mere udenlandsk arbejdskraft” og videre at ”En ensidig afhængighed af udenlandsk arbejdskraft er ikke en varig løsning. Det er en ond spiral.” Ond spiral, alligevel? Hvem har i øvrigt talt om, at løsningen er at gøre sig ensidig afhængig af udenlandsk arbejdskraft? Jeg har helt sikkert ikke.
Men her nærmer vi os måske sagens kerne for Danske Byggefags repræsentant. For der må være en årsag til en så kraftig forvanskning af mit synspunkt. Jeg har nemlig på intet tidspunkt talt for lavere krav til faglighed. Det ville også være et absurd standpunkt at indtage.
Jeg taler derimod ud fra en position, hvor det er lykkedes mange dele af byggeriet at integrere indvandrere på arbejdspladserne, så byggeriet kan imødekomme den høje efterspørgsel. Og det er entydigt godt, hvis man er professionel bygherre eller bare har et projekt derhjemme.
Problemet bliver kun værre
Alternativet er nemlig, at tingene ikke bliver lavet, eller at folk laver noget klyt, fordi de ikke kan få hjælp af en håndværker. Hvis man løfter sig op over særinteresserne og ser på det danske samfunds samlede interesser, så kan det ikke være en fordel at lægge hindringer i vejen for dygtige håndværkere fra andre EU-lande.
Det er godt, hvis man kan tiltrække flere unge til håndværksfagene ved at signalere stolthed over høj faglighed og kvalitet i håndværket. Den ambition støtter jeg. Det ændrer bare ikke ved, at antallet af håndværkere allerede begrænser produktionen i byggeriet. Og det er på trods af de mange udenlandske håndværkere, der er kommet til byggeriet i de seneste 15 år.
Byggeriets akilleshæl: Hvor gør manglen på arbejdskraft mest ondt?
Problemet bliver kun værre fremover, og det går helt galt, hvis man lukker sig om sig selv og begrænser antallet af indvandrere i byggeriet. Arbejdskraften kommer simpelthen ud af trit med efterspørgslen efter håndværksydelser. I givet fald bliver der hverken tid til godt håndværk eller omtanke.
Når nu repræsentanter for byggefagene ønsker at øge kvaliteten, så kan de starte med deres debatindlæg. Seneste kommentar i Dagens Byggeri er noget sjusk.
