Siden starten af januar har bestyrelsesledelsen i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI arbejdet på at finde en afløser for Henrik Garver som direktør for FRI, og nu er den nye mand fundet.
Det er Jan Hylleberg, som kommer fra en stilling som viceadministrerende direktør i Green Power Denmark.
Henrik Garver stopper i FRI – og starter nyt rådgivningsfirma
– Med valget af Jan har vi fundet en tung kapacitet med kendskab til både det politiske landskab i Danmark og de væsentlige forretnings- og samfundsområder, som har betydning for FRI’s medlemsvirksomheder, siger FRIs bestyrelsesleder og CEO i Niras, Jens Brandt Bering, der tilføjer:
– Det har ikke været let at finde en ny direktør, der kunne løfte arven efter Henrik og samtidig forny FRI og realisere vores nye strategi, men med valget af Jan er vi reelt kommet i mål. Jeg glæder mig til samarbejdet.
Ny strategi og tydelig stemme i debatten
Netop med sin baggrund fra energisektoren og sin organisatoriske og politiske erfaring, herunder udviklingen af vindmølleindustrien og fusionen til det samlede Green Power Denmark, skal den nye direktør sikre den fortsatte udvikling af FRI og implementering af foreningens nye strategi Viden Forpligter.
Desuden skal han sikre, at FRI er en tydelig og uafhængig stemme i samfundsdebatten og derigennem fortsætte indsatsen for at skabe gode rammevilkår for rådgiver- og ingeniørvirksomheder.
Konflikt i Mellemøsten preller af på ingeniørbranchen
– Den geopolitiske virkelighed anno 2026 betyder, at Danmark og Europa skal træffe en lang række beslutninger om investeringer i samfundskritisk infrastruktur og i en skala, som ikke er set magen til i årtier. De rådgivende ingeniører spiller en afgørende rolle i den udvikling. At være med til det er en udfordring, jeg ikke kan sige nej til, siger Jan Hylleberg.
Stadig flere arbejder som ingeniører – ”de store SMV’er” driver udviklingen
FRI’s nuværende adm. direktør Henrik Garver, siger:
– Jeg ved, at beslutningen om at forfølge min ambition om at arbejde med branchen på en ny måde, som strategisk rådgiver for rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomheder, lagde et pres på FRI som organisation. Men jeg ved også, at FRI står et stærkt sted, så timingen var rigtig, ikke blot personligt for mig, men også for FRI.
– Jan er et stærkt valg til at fortsætte den udvikling, FRI er i gang med, tilføjer han.
Jan Hylleberg starter i FRI senest den 1. oktober 2026.
