Danmark trækker indtjeningen op i Bravida-koncernen

Den danske forretning er blandt de klare lyspunkter i Bravidas regnskab. Hårdere står det til i Sverige.
Christian Lindskov Alsø
Bravida udlægger et regnskab, hvor fokus er på fremtiden. I Bravida Danmark betyder det ambitiøse, men realistiske mål, og adm. direktør Christian Lindskov Alsø.

Bravida-kocernen er klar med sit regnskab for sidste kvartal i 2025.

Omsætningen er faldet med 2 % til 7,9 mia. SEK for Bravida, ifølge deres regnskab for fjerde kvartal af 2025. 

Til gengæld steg EBITA steg 6 procent til 641 mio. SEK, og marginen forbedredes til 8,1 procent. Resultatet efter skat voksede 16 procent, mens indtjeningen pr. aktie steg 17 procent.

Ifølge koncernledelsen er fremgangen blandt andet drevet af udviklingen i Danmark og Norge.

Den danske forretning fremhæves desuden som stabil med fortsat positiv udvikling og en EBITA-margin omkring 5 procent. Endda med forventning om yderligere forbedringer i de kommende kvartaler.

Læs også

Bravida Danmark fortsætter de positive takter og følger planen

Det er positive takter overordnet, siger Christian Lindskov Alsø, adm. direktør i Bravida Danmark.

– Vores primære opgave var at få stabiliseret forretningen og finde ud af, hvad kilden til problemerne er, og hvordan kan vi sætte rammer op, så vi ikke kommer i yderligere problemer.

De specifikke danske tal interesserer ham ikke det store. Han tænker i stedet på den større vision – at blive den mest kundecentriske og tekniske leverandør.

– Omsætning i sig selv interesserer mig ikke. Det handler om, hvem kunderne vælger at ville arbejde sammen med, og hvor medarbejderne har lyst til at være. Det handler om at skabe en position i markedet, der stadig giver mening om 10, 20 eller 30 år, siger Christian Lindskov Alsø og tilføjer, at selskabet ikke skal være der for alle:

– Vi skal fokusere på segmenter, hvor vi kan levere differentieret værdi og kvalitet over kvantitet.

Solid ordrebog og stærk likviditet

Tallene for hele Bravidas regnskab tyder dog også på generelle forbedringer og en godt udsyn til 2026.

Ordrebeholdningen ligger på 15,3 mia. SEK og giver et robust aktivitetsgrundlag ind i 2026. Samtidig leverede koncernen en pengestrøm fra driften på 1,16 mia. SEK, hvilket har reduceret netto gælden markant.

Læs også

Bravida i stor satsning på fiberinfrastruktur: ”Vi har ikke sat nogen øvre grænse for det fulde potentiale”

Den stærke likviditet giver handlefrihed i et marked, hvor installationsopgaver i stigende grad handler om effektiv udførelse, service og tekniske løsninger frem for store nybyggeriprojekter alene.

Bravida peger på, at ordrebogen i høj grad består af kortere kontrakter. Det gør det muligt hurtigt at skrue op for produktionen, hvis aktivitetsniveauet stiger – også i Danmark.

– Ordrebeholdningen forbliver stabil og har få langsigtede kontrakter, så vi kan hurtigt øge produktionen, når markedet forbedres, siger CEO i Bravida, Mattias Johansson.

Relateret indhold