JJW Arkitekter har udvidet ejerkredsen med Syreen Louise Kihm og Nicolaj Gjøg, der indtræder som partnere i virksomheden.
Målet er at øge virksomhedens virkefelt til en endnu bredere vifte af rådgivningsydelser målrettet alle faser af bygningers levetid fra behovsanalyser og mulighedsstudier, før et projekt formuleres over alle ydelser i byggeprojekter til drift, vedligehold og evalueringer af eksisterende bygningers anvendelse.
Store aktører skal renovere for 237 millioner i partnerskab
– De (Syreen og Nicolaj, red.) kender virksomheden indefra og styrker vores ambition om at være en tværfaglig og uafhængig arkitektvirksomhed, hvor forskellige fagligheder arbejder tæt sammen om at udvikle morgendagens byggede miljø, lyder det fra partnere i JJW Arkitekter, Lars Andersen, David Ploug og Katja Viltoft.
– Med Syreen og Nicolaj som partnere afspejles denne tværfaglighed nu også på strategisk niveau – et stærkt skridt i udviklingen af vores faglige og forretningsmæssige ståsted.
Succes er ikke at kunne se, at vi har været der
Nicolaj Gjøg, der har en baggrund som tømrer og bygningskonstruktør, har været ansat hos JJW Arkitekter siden 2008 og associeret partner siden 2024.
Fra virksomheden lyder, at han er en central kapacitet i arbejdet med eksisterende byggeri og kontraktstyring, og som byggeøkonom har han stor erfaring inden for almene processer og leder arbejdet med transformation og renovering i tæt samarbejde med partner David Ploug.
Juul Frost Arkitekter gennemfører generationsskifte
– Renovering og restaurering af eksisterende bygninger har tidligere stået lidt i skyggen af den klassiske ’værk’-arkitektur, men det kræver en langt bredere og dybere faglighed at arbejde med at fastholde og udvikle kvaliteten i de bygninger, der allerede står.
– Det giver ikke altid de flottest billeder, og succeskriteriet er ofte, at man ikke kan se, at vi har været der, når vi er færdige. Men der er en voksende forståelse for, hvor vigtigt det er at bevare og udvikle den eksisterende bygningsmasse, siger Nicolaj Gjøg.
Mere end at designe og bygge nye bygninger
Syreen Louise Kihm er cand.mag. i komparativ litteratur og moderne kultur fra Københavns Universitet og har en master i by og boligforhold fra Aalborg Universitet.
Hun har været en del af JJW Arkitekter siden 2016, først som medarbejder og siden 2022 som akkvisitionschef. I 2024 tiltrådte hun som associeret partner.
Særligt fremhæves hendes kompetencer inden for forretnings- og projektudvikling kombineret med interessen for ressourceforbrug og social værdiskabelse i det byggede miljø.
Efter 40 år træder stifter af ingeniørvirksomhed et skridt tilbage
– Vi vil mere end at designe og bygge nye bygninger. Vi vil bevare, transformere og arbejde med strategisk udvikling i et bredere perspektiv. Det kræver andre og mere diverse kompetencer end de klassisk arkitektfaglige.
– Derfor er optagelsen af partnere med forskellige fagligheder en naturlig del af den udvikling, der styrker vores forretningsforståelse og fokus på eksisterende byggeri, bæredygtighed og procesydelser. Det er en udvikling, jeg er meget glad for at bidrage til og være en del af, siger Syreen Louise Kihm.
