Kresten Andreasen og Allan Østergaard har som medstiftere af 5E Byg haft ledende roller i organisationen i snart 20 år, men nu gennemfører entreprenørvirksomheden en længe planlagt fornyelse af ledelsen.
Den betyder, at Kresten Andreasen er ny adm. direktør, Allan Østergaard udnævnes som teknisk direktør, mens økonomidirektør Thomas Pedersen fuldender direktionen, der dermed udvides fra to til tre mand.
Efter 40 år træder stifter af ingeniørvirksomhed et skridt tilbage
I forlængelse heraf vil 5E Bygs hidtidige direktører, Per Jørgensen og Torben Nielsen, fremover koncentrere sig om mere strategiske roller i organisationen, herunder som henholdsvis formand og næstformand i bestyrelsen.
– Internt i 5E Byg kommer det nok ikke som den store overraskelse, at vi nu foretager et generationsskifte. Det har været planlagt længe, og med Thomas som økonomidirektør udvider vi samtidig direktionen og giver Allan og jeg bedre muligheder for at fokusere på vores kerneforretning.
Danmarks ældste og største spærfabrik får ny adm. direktør
– Det giver os de bedst mulige forudsætninger for at fortsætte 5E Bygs positive udvikling og vækste yderligere de kommende år, siger Kresten Andreasen.
Får en stærkere produktionsmotor
5E Byg udfører hoved- og totalentrepriser over hele landet og rundede i 2024 en omsætning på 2 mia. kroner.
Projekterne er de senere år blevet såvel større som mere komplekse, og ifølge Kresten Andreasen mærker virksomheden en øget efterspørgsel fra kunderne på 5E Bygs tidligere involvering i projekterne.
Juul Frost Arkitekter gennemfører generationsskifte
For at imødekomme denne udvikling styrker 5E Byg derfor produktionsledelsen med udnævnelsen af fire divisionschefer samt en fire mand stor sektionsledelse bestående af to projektchefer og to sektionschefer.
Gehl skifter CEO og sætter fart på international vækst
– Med denne organisationsændring får vi et virkelig stærkt fundament, som vi kan bygge forretningen op omkring de kommende år. På alle niveauer får vi en stærkere motor, ikke mindst på det faglige og produktionsmæssige område, siger Kresten Andreasen.
