Teknikentreprenør opkøber VVS-firma

GK Danmark styrker sin VVS-forretning i Jylland med opkøbet af Sjølund Svejse- og VVS-Service, der i 2023 blev kåret som Børsen Gazelle.
Jørgen L. Christensen
- Opkøbet af Sjølund passer perfekt ind i vores strategi om at styrke VVS-forretningen i Jylland, siger adm. direktør hos GK Danmark, Jørgen L. Christensen. Foto: Lindskov Communication.

Den tekniske entreprenør GK Danmark styrker sin VVS-forretning i Jylland med opkøbet af Sjølund Svejse- og VVS-Service.

Kolding-baserede Sjølund Svejse- og VVS-Service blev i 2023 kåret som Børsen Gazelle.

– Opkøbet af Sjølund passer perfekt ind i vores strategi om at styrke VVS-forretningen i Jylland, siger adm. direktør hos GK Danmark, Jørgen L. Christensen, og fortsætter:

– Sjølund VVS har et stærkt ry, et solidt kundegrundlag og en kultur, der matcher vores egen – med fokus på kvalitet, ordentlighed og langvarige relationer.

Læs også

Miljøvirksomhed opkøber to nedrivningsfirmaer

De fem ansatte hos Sjølund Svejse- og VVS-Service inkl. direktør Per Otzen fortsætter hos GK Danmark.

Per Otzen bliver afdelingsleder for GK Kolding Rørservice.

En af de mest markante aktører

GK Danmark har en ambition om at blive en af de mest markante aktører inden for rådgivning, montering og servicering af tekniske installationer i Danmark.

Med opkøbet af Sjølund Svejse- og VVS-Service tager GK Danmark et skridt i den retning.

– Sammen kan vi løfte flere komplekse opgaver og tilbyde en endnu bredere teknisk palet – fra service og reparationer til større entrepriser, siger Lars Sjørring, regionsdirektør i GK Danmark, og fortsætter:

– Det er præcis den type opkøb, der understøtter vores strategi om at vokse gennem faglighed, lokale rødder og langsigtede partnerskaber.

Læs også

Wicotec Kirkebjerg opkøber VVS-firma med over 60 ansatte

GK Danmark havde i 2024 en bruttofortjeneste på 100 mio. kroner.

Sjølund Svejse- og VVS-Service havde en bruttofortjeneste på 4,7 mio. kroner i 2023 og 3,7 mio. kroner i 2024.

Relateret indhold