Bygningsstyrelsen har tildelt Andersen & Heegaard en rammeaftale, der omfatter service og skadeudbedring af tekniske installationer på 66 adresser i Østdanmark, også gældende i yderområder som Bornholm.
Aftalen har en forventet driftsstart den 1. juni 2026.

Teknikentreprenør vinder entreprise i renoveringen af Nationalbanken
– Det er en stor anerkendelse, at vi er blevet valgt til at løfte rammeaftalen inden for de tekniske installationer på el og VVS for Bygningsstyrelsen.

– Vi ser det som en tillidserklæring til vores høje faglighed, vores organisation og evne til at levere tekniske løsninger i hele Østdanmark – også i de yderområder, hvor logistik og tilgængelighed kræver ekstra planlægning, siger adm. direktør Mads Bengtsson.
Mulighed for forlængelse
Bygningsstyrelsen har ansvaret for store dele af statens ejendomsportefølje – fra ministerier og styrelser til universiteter og domstole, hvilket stiller høje krav til forsyningssikkerhed, drift og tilgængelighed af tekniske installationer.
Delaftalen løber i to år med mulighed for 2×12 måneders forlængelse, så aftalen har en maks. varighed på fire år.

Teknikentreprenør med nu over 500 ansatte slår rekord på top- og bundlinje: ”Har sået mange frø – nu skal de passes og plejes”
Virksomhedens opgave bliver at sikre drift, service og skadeudbedring af Bygningsstyrelsens ejendomme, der omfatter simple vedligeholdelsesopgaver til komplekse tekniske reparationer.
– Vi har lagt et stort arbejde i at dokumentere, hvordan vi håndterer alt fra bestilling til udførelse og fakturering. Vores styrke ligger i evnen til at kombinere hurtig reaktionstid med kvalitet og dokumentation. Det var afgørende i evalueringen, og vi er stolte over at have fået opgaven i hus, siger tilbudschef Kasper Skaaning.