En række speciallæger i Sønderborg er udfordret på tilgængelighed og plads i deres nuværende klinikker, og derfor har sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune det seneste års tid arbejdet med ideen om et fælles sundhedshus.
Det betyder konkret, at en eksisterende bygning centralt i Sønderborg skal ombygges til et sundhedshus.
På et møde i går onsdag blev sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune så præsenteret for en bruttoliste over mulige placeringer.
Her mangler de nye boligtyper: Nu sættes gang i byudviklingen
Formand for sundhedsudvalget, Didde Lauritzen, vil dog ikke ud med, hvilke præcise lokationer der er tale om, men fortæller, at bruttolisten består af fire lokationer.
Fælles for de fire placeringer er, at de er kommet gennem en screeningsproces, som lagde vægt på en central og synlig placering samt en størrelse på mellem 3.500 og 4.300 kvadratmeter.
Kommune vil vokse: To nye boligområder på vej
Yderligere kriterier for det kommende sundhedshus er gode parkeringsfaciliteter, handicapvenlig adgang, handicapvenlige faciliteter samt nærhed til kollektiv trafik.
Byggeteknisk gennemgang
I den kommende tid vil kommunen i samarbejde med interne og eksterne rådgivere gennemføre en byggeteknisk gennemgang af de udvalgte lokationer.
Landets første nærhospital indviet – har planer om over 20 flere
Herefter vil der blive udarbejdet et forprojekt med visualiseringer og budgetoverslag, som skal præsenteres for både politikere og sundhedsaktører.
Det forventes, at et projekt om et Sundhedshus Sønderborg kan præsenteres i løbet af 2026.
