Den 1. september tiltrådte arkitekt MAA Glenn Elmbæk som partner og direktør i Nordic Office of Architecture, hvor han kommer til at spille en central rolle i udviklingen af den samlede forretning med sin daglige gang på tegnestuen i Aarhus:
– På mange måder er det et spændende næste skridt for mig at blive en del af Nordic Office of Architecture. Tegnestuen har et solidt fundament med imponerende referencer og et ry, der rækker langt ud over Skandinaviens grænser. Nu skal vi have endnu bedre fat i Vestdanmark.

Henter endnu en Arkitema-profil ind i partnerkredsen
– Jeg glæder mig til at være med til at videreudvikle forretningen sammen med de eksisterende kræfter og samtidig styrke den gode kultur, der allerede præger tegnestuen, siger Glenn Elmbæk, der kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige partnere i Aarhus; Rasmus Sørensen, Jørgen Bach og Anders Warmdahl.
– Uden tvivl et scoop
Med Glenn Elmbæk med ombord får partnerkredsen endnu et gear, fortæller Mads Engel, der er konstitueret direktør i Nordic Office of Architecture:
– At få Glenn Elmbæk med på Nordic-holdet er uden tvivl et scoop. Han er en erfaren og tillidsvækkende leder, som med sin faglige tyngde og rådgivende tilgang skaber den nødvendige tryghed for stærke samarbejder og succesfulde projekter.
– Glenn bringer en betydelig viden og erfaring med sig, som vil skabe værdi for både medarbejdere, forretningen og vores kunder.

Mangeårig Arkitema-profil er ny partner i Nordic Office of Architecture
Jess Sørensen, konstitueret adm. direktør i Norconsult Danmark, som Nordic Office of Architecture er en del af, supplerer:
– Med ansættelsen af Glenn som direktør for Aarhuskontoret står Nordic Office of Architecture endnu stærkere, og vi konsoliderer herved målet om at være en landsdækkende tegnestue med højt fagligt niveau, hvilket også kommer Norconsult til gode.