Ugens udbud: 2.500 m2 nybyggeri i Esbjerg og transformation af 4.800 m2 i Brønderslev

Seneste uges leads og udbud fra den 6. august til den 13. august tæller blandt andet prækvalifikation i Aarup, offentlig licitation i Sisimiut og prækvalifikation i Brønderslev.
Tre mænd står på en byggeplads i solnedgangen.
Foto: Gettyimages.

Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.

Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Byggefakta.

LEADS

Randers, udviklingsmuligheder for areal ved Poppelvænget

Erhvervs- og planudvalget har efterspurgt orientering om muligheden for at udarbejde lokalplan til boligformål for et areal ved Poppelvænget i Fårup. Med denne sag orienterer forvaltningen om umiddelbare muligheder og bindinger for udvikling af arealet samt om prioritering af sagen.

København, status på udviklingen af Sundby Idrætspark

Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget skal godkende justeringerne af udviklingsplanen for Sundby Idrætspark, herunder de økonomiske konsekvenser af udvidelsen. På grund af planens kompleksitet er der udført rammesættende arbejde for at gøre planen eksekveringsparat. Hvis udvalgene ikke ønsker at forøge anlægsøkonomien, vil det have den konsekvens at man mister kapacitet ift. i dag.

Institutionen Region Sjælland, renovering af svømmehal

På Synscenter Refsnæs er svømmehallens varmtvandsbassin ude af drift, og det øvrige bassin har en midlertidig dispensation. Begge bassiner har behov for en omfattende renovering, da de ellers ikke kan anvendes fremadrettet. Der ansøges derfor om anlægsmidler til renovering af svømmehallen.

Læs også

Ugens udbud: 10.000 m3 akkumuleringstank i Assens og udbygning af ledningsnettet i Vallensbæk

København, ny Foranalyse skolevejsprojekt ved Bellahøj Skole

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til annulleringen af ni anlægsprojekter på Teknik- og Miljøudvalgets område, der er vedtaget i perioden 2015-2024. Indstillingen vil medføre en samlet tilbageførsel af 102,6 mio. kr. til kommunekassen. Heraf udgør 91,8 mio. kr. anlægsmidler og 10,8 mio. kr. serviceudgifter, mens 0,8 mio. kr. overføres til byfornyelsesrammen.

Århus, bro mellem Dokk1 og Balticagade

Som en del af budgetforlig 2024 blev det vedtaget, at mulighederne for en permanent gang- og cykelbro fra Dokk1 til Balticagade skulle undersøges. Teknik og Miljø har på baggrund af en helhedsvurdering vurderet, at model C som indebærer en 51 meter lang, 9 meter bred direkte cykel- og fodgængerforbindelse til Dokk1, som kobles på yderst på arealet, og dermed undgår indtrængen på opholdsområdet på sydsiden af Dokk1, vil være den mest hensigtsmæssige til videre bearbejdning.

UDBUD

Danmark, prækvalifikation

Rammeaftalen skal understøtte en professionel og effektiv ejendomsdrift ved at stille teknisk ekspertise til rådighed inden for blandt andet bygningssyn, vedligeholdelsesplanlægning og energioptimering samt projektering og tilsyn i forbindelse med renoverings- og vedligeholdelsesarbejder, for kriminalforsorgen. Rammeaftalen vil blive indgået som tre parallelle rammeaftaler, der omfatter hvert deres geografiske område.

Sisimiut, offentlig licitation

Qeqqata Kommunia udbyder hermed opgave som totalentreprise i offentligt udbud. Tildelingen sker efter kriteriet “det økonomisk mest fordelagtige bud”. Byggeopgaven omfatter både projektering og opførelse af 12 nye boliger i Sisimiut. Arbejdet forventes påbegyndt ultimo oktober og afsluttet medio august 2027.

Læs også

Ugens udbud: Akkumuleringstank på ca. 10.000 m3 og konsekvensanalyse for Geodatastyrelsen

Brønderslev, prækvalifikation

Ejendomsfonden Fabrikken ønsker at omdanne en tidligere fabriksbygning centralt i Brønderslev til et levende og inkluderende kulturhus. Projektet omfatter ca. 6.600 m² eksisterende bygningsmasse opført i forskellige perioder mellem 1899-2000, hvoraf der skal transformeres ca. 4.800 m2. Projektet forventes gennemført, hvor der også er fokus på genanvendelse af materialer og fleksible rumlige løsninger.

Aarup, prækvalifikation

Assens Spildevand A/S er i gang med at separatkloakere Aarup og udbyder i den forbindelse etape 2 af opgaven. I alt etableres ca. 8 km hovedledningsanlæg og 3 tørre regnvandsbassiner. Udbuddet omfatter i hovedtræk etablering af nyt regn- og spildevandssystem samt tilhørende regnvandsbassiner og sløjfning af eksisterende fællesvandssystem.

Esbjerg, prækvalifikation

Den udbudte opgave omfatter etablering af et nyt lager- og logistikcenter til Esbjerg Sygehus. Opgaven udbydes i totalentreprise på grundlag af byggeprogram. Der er tale om nybyggeri på ca. 2.500 m2 brutto. Kontraktværdien skønnes til 42,5 mio. kr. foruden optioner.

Relateret indhold