MT Højgaard Holdings forretningsenhed MT Højgaard Danmark har indgået aftale med pumpeselskabet Grundfos om at opføre et nyt domicil på 13.000 m2 i Bjerringbro.
I 2023 indgik koncernen en foreløbig kontrakt på opgaven, som bl.a. var betinget af ændringer af lokalplanen, og denne kontrakt er nu gjort endelig.
MT Højgaard udvider 6 km motorvej for 568 mio. kr.
– Vi er glade for at være valgt til at opføre Grundfos’ nye domicil, hvor vores egenproduktion herunder Fundering, Råhus, Jord og Beton, vil spille en central rolle i opførelsen, siger Carsten Lund, adm. direktør i MT Højgaard Danmark.
– Projektet har været længe undervejs, og vi er stolte over at kunne tilføje det til vores ordrebog. Vi ser frem til et tæt samarbejde med Grundfos om projektet, tilføjer han.
Resultatorienterede Rasmus Untidt er ny CEO i MT Højgaard Holding
Det nye domicil på fem etager skal huse 660 medarbejdere, og bygningen bliver del af en samlet campus, som Grundfos planlægger at opføre i området.
Ambitionen er, at det nye domicil skal have et så lavt klimaaftryk som muligt, og bygningen skal efter planen certificeres til DGNB Platin og samtidig opfylde kravene til LEED Platin.
Bygningen er tegnet af arkitektvirksomheden Aart, mens Niras er projekterende ingeniørrådgiver.
Byggeriet indledes i 1. kvartal 2025 og forventes afleveret i 2. kvartal 2027.