Hun skal stå i spidsen for Ahlsells nye projektkontor

Ahlsell er på en vækstrejse, og der er brug for, at virksomheden ændrer sig hurtigt, lyder det fra Katerina Bak Jensen, der skal lede et nyoprettet projektkontor og sikre en strategisk tilgang til porteføljestyring.
Projektkontoret er en nyoprettet enhed hos distributøren inden for teknisk installation.

Katerina Bak Jensen er Head of PMO hos Ahlsell Danmark med ansvar for at lede virksomhedens projektkontor og sikre en strategisk tilgang til porteføljestyring.

Hun er den første af sin slags hos Ahlsell Danmark, da projektkontoret er en nyoprettet enhed.

Læs også

Chefer fra Rambøll og Link i spidsen for regions nye byggeorganisation

Katerina Bak Jensen har arbejdet med projektledelse hele sit arbejdsliv, typisk med forandringstunge, strategiske projekter.

Tidligere har hun været projektleder i fagforeningen FOA, konsulent i analysebureauet Wilke, managementkonsulent hos Personae og projektleder hos Brdr. A&O Johansen, hvor hun bl.a. etablerede porteføljestyring af projekter.

Læs også

Timberman solgt for trecifret millionbeløb

Hun kender allerede Ahlsell godt, da hun kom til virksomheden i januar 2024 som projektleder. Siden har hun kørt flere tværgående strategiske indsatser med fokus på bl.a. lager og arbejdskapital.

– Ahlsell er på en vækstrejse, og vi har brug for at kunne ændre os hurtigt. For at kunne udvikle virksomheden i det nødvendige tempo og eksekvere effektivt på vores strategi, professionaliserer vi nu vores projektledelse.

– Projektkontoret skal holde hånd i hanke med de store strategiske projekter, sikre at vi følger en fælles projektmodel og følge op på fremdrift, kvalitet og resultater, siger Katerina Bak Jensen.

Relateret indhold