Vikingeskibene får et nyt hjem og den eksisterende hal klimasikres

Det er efterhånden ikke så få gange, at vi danskere i almindelighed og museumsfolk i særdeleshed har måttet se bekymret til, mens vejrets rasen har udgjort en alvorlig trussel mod Vikingeskibsmuseet i Roskilde og dets dyrebare indhold, nemlig de skrøbelige, mere end 1.000 år gamle vikingeskibe, der i sin tid blev fundet ved Skuldelev. Over årene er vandet flere gange trængt ind i museet, og så sent som ved stormen Pia i december 2023 var den gal igen.

Når vandet står højt lige uden for, og bølgerne hamrer mod bygningen, kræves der en næsten overmenneskelig indsats for at holde vandet ude, og det er altså heller ikke altid, det er lykkedes. Derfor har både museet og Roskilde Kommune over en årelang periode arbejdet på at finde en løsning, der dels skal sikre den uerstattelige kulturarv, dels være med til at klimasikre hele området. Nu er resultatet af en plan for fremtiden så lagt frem.

Ikke længere fredet – men bevares

Det skete præcist den 11. januar, hvor det blev offentliggjort, at Lundgaard & Tranberg Arkitekter skal skabe et nyt, klimavenligt hjem til Vikingeskibene, hvilket skal ske i samarbejde med Marianne Levinsen Landskab, Christoffer Harlang Architects, Aaen Engineering, Niras Engineering og JAC Studios. Nok så interessant er det også at notere sig, at ud over at der bygges et helt nyt museum, bevarer man den eksisterende museumsbygning – selv om den ikke længere er fredet.

Den er tegnet af arkitekt Erik Christian Sørensen i 1968, og siden museet åbnede året efter, har den markeret sig som et stykke unik betonarkitektur. Undervejs i forløbet har der imidlertid været røster fremme, der satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt den var værd at bevare, men ifølge Malene Hjortsø Kyndesen og Mikkel Kjærgård Christiansen, der begge er arkitekter og partnere i Lundgaard & Tranberg Arkitekter, har der ikke været nogen tvivl i deres sind.

En lykkelig og salomonisk løsning

– Inden konkurrencen blev udskrevet, var der ingen, der vidste, hvad der skulle ske med bygningen, men det var vores klare holdning, at hvis ikke det lå i planerne, at den skulle bevares, ønskede vi ikke at deltage, forklarer Malene Hjortsø Kyndesen. Siden tankerne begyndte om det, der i dag er blevet til et helt arealudviklingsprojekt, har utallige forslag og kombinationsmuligheder været fremlagt, men gennem en årrække var bygningen fredet, hvilket i princippet var en klods om benet.

I 2018 affredede daværende kulturminister Mette Bock bygningen efter en ansøgning fra Vikingeskibsmuseet, der – meget forståeligt – mere tænkte i sikring af kulturarven end betonarkitektur. Hvorvidt man kunne forestille sig en situation, hvor bygningen rent faktisk ville blive revet ned til fordel for et nybyggeri, står i dag hen i det uvisse, men resultatet er altså lykkeligvis blevet en salomonisk løsning, hvor vikingeskibene flyttes til en ny hal, mens den gamle bevares.

Nyt og gammelt skal virke sammen

I dag kan det synes ganske dristigt at placere en museumsbygning direkte på vandkanten ned til Roskilde Fjord, men i slutningen af 60’erne havde man næppe fantasi til at forestille sig risikoen for de vandstandsstigninger og oversvømmelser, vi oplever i dag. Både den blotte placering og de mange gange, bygningen efterhånden har måttet stå model til elementernes rasen i dette utaknemmelige miljø, har naturligvis tæret godt og grundigt på betonkonstruktionen.

Men ganske som vikingeskibene har en kulturhistorisk værdi, har den gamle betonbygning det også. Museet har med det nye projekt nu mulighed for at gå til fondene for at få finansieret den bedst tænkelige løsning for Vikingeskibshallen, der skal realiseres frem mod 2030. Det øvrige museumsprojekt er allerede finansieret. Reelt har affredningen betydet, at man kunne komme videre i et projekt, hvor Lundgaard & Tranberg Arkitekter har arbejdet fokuseret på at skabe sammenhæng mellem nyt og gammelt.

Placeret godt og tørt højt oppe

Det nye Vikingeskibsmuseum bliver så at sige placeret tørt og godt på områdets højeste punkt, nemlig 3,20 meter over daglige vande, så ifølge Malene Hjortsø Kyndesen er den passive sikringskote høj, ligesom den nederste del af terrændækket fungerer som en beskyttende barriere omkring skibene. Helt bevidst er den nye bygning lagt på områdets højeste punkt, men desuden er derbeskyttelse fra en mole ved den nærliggende lystbådehavn.

Både hun og Mikkel Kjærgård Christiansen er lykkelige for at få lov til at arbejde med projektet, der jo i virkeligheden både er et arkitektonisk og et kulturhistorisk projekt, og begge har en god fornemmelse af, at de endelige tanker er blevet godt modtaget i lokalområdet og ikke mindst af de mennesker, der til daglig færdes i det. En af tankerne er nemlig ikke blot at skabe et nyt museum, men også at skabe et nyt møde- og samlingssted i Roskilde.

Helt nyt liv til den gamle beton

– Selvfølgelig har det været spændende at være med til at skabe noget nyt, men det har også været spændende at være med til at definere det nye liv, der venter den gamle museumsbygning og aflæse, hvad den kan anvendes til i fremtiden, siger Mikkel Kjærgård Christiansen. Faktisk var det en del af arkitektkonkurrencen, at der skulle bydes ind med forslag til ikke alene klimasikring af den eksisterende betonbygning, men også den fremtidige anvendelse af den.

– Helt konkret laver vi en påstøbning på soklen, der medvirker til at bølgerne brydes tidligere og vi har også tilføjet en støbt brystning bag glasset. Derudover sikrer vi hallen nedefra ved at støbe et nyt terrændæk, der betyder, at bygningen ikke løfter sig af vandtrykket, forklarer Mikkel Kjærgård Christiansen videre. Senere rykker områdets café ind i bygningen, lige som i gavlene åbnes op med nye vinduespartier således, at den bliver både mere lys og luftig. Den skal desuden være tilgængelig for alle og altså ikke kun museets gæster.