– Jeg går tit forbi og ser, hvordan Bispetorv bliver brugt eller ikke brugt. Det er dejligt, når der foregår noget, og der løber børn rundt mellem træerne og på murene. Det ville ikke ske, hvis torvet bare var en parkeringsplads.
Stephen Willacy, stadsarkitekt i Århus, glæder sig over omdannelsen af det centrale Bispetorv fra mangeårig parkeringsplads til grønt byrum – i første omgang som et projekt, der skal løbe 5-10 år. Det nye torv stod klar i december og forud var gået flere andre eksperimenter med grønne byrumsomdannelser. Blandt andet blev nabotorvet Store Torv i 2010 omdannet til en regulær skov med grøn skovbund i forbindelse med Aarhus Festuge.
Det er vigtigt med eksperimenter, der kan inspirere os, så vi kan italesætte mulighederne.
Stephen Willacy Stadsarkitekt, Aarhus Kommune
– Det gav rigtig meget debat i byen, og helt generelt var folk meget begejstrede og begyndte at tale om, hvorfor man ikke begrønnede byen noget mere. Det var virkelig en dejlig oplevelse, og uden det eksperiment var omdannelsen af Bispetorv måske ikke blevet til noget. Det er vigtigt med eksperimenter, der kan inspirere os, så vi kan italesætte mulighederne, siger Stephen Willacy.
Stor debat
Byens handelsforeninger har været imod omdannelsen af Bispetorv, fordi kunderne skal have et sted at parkere deres biler. Stephen Willacy mener omvendt, at de mange nye parkeringspladser på havnen fem minutters gang derfra muliggjorde omdannelsen af et af byens allermest centrale byrum.
– Bispetorv er byens hjerte – det var her, byen startede. Det er et historisk byrum tæt ved Århus Å, og det rummer muligheder for at give byens borgere nogle oplevelser, de hidtil ikke har fået. Derfor satte vi gang i omdannelsen, siger Stephen Willacy.
Da der er tale om et gammelt handelstorv i en købstadsby skulle der foretages arkæologiske undersøgelser inden en omdannelse, og det ville tage lang tid. Derfor besluttede Aarhus Kommune sig for at anlægge det nye byrum oven på den eksisterende belægning, så der ikke skulle laves undersøgelser på torvet. På et senere tidspunkt vil kommunen så beslutte, om løsningen skal gøres permanent.
Historiske byrum
Omdannelsen koster 5,7 millioner kroner og består af 121 træer placeret på to øer samt en tredje og sidste ø, der færdiggøres om et år. Det er Schønherr, der har udformet det nye torv, og landskabsarkitektens tidligere arbejder tæller blandt andet Store Torv i Århus og området ved Ribe Domkirke.
– Vi har en rammeaftale med Schønherr, og de har en god fornemmelse for historiske byrum, så det var nærliggende at bruge deres erfaring. De lavede en model over pladsen, og den har været guld værd. En model er et virkelig godt redskab til at italesætte ideer. Visualiseringer virker så færdige, og folk må ikke få opfattelsen af, at de bliver præsenteret for et færdigt projekt. Så føler de sig ikke inddraget. En model indbyder derimod til, at man kan være med til at forme noget, fordi man kan flytte rundt på tingene, hvilket giver en god fornemmelse for de store linjer, siger Stephen Willacy.
Aarhus Kommune har også en digital bymodel, som alle projekter indplaceres i, og Stephen Willacy vil gerne bruge alle værktøjerne i værktøjskassen, men i de tidlige faser holder han meget af de fysiske modeller.
– Man kan bøje sig ned over modellen og se linjerne og bruge dem til at forklare ideerne. Jeg har altid haft et blødt punkt for at vise tingene fysisk – det gør det mere håndgribeligt, siger Stephen Willacy, der også holder meget af håndskitser, fordi de heller ikke har et færdigt udtryk.
Flere nicher
Grundtanken for omdannelsen af Bispetorv har været at splitte det store byrum op i flere nicher og på den måde gøre det mere intimt. Forud for projektet blev der afholdt to store borgermøder, hvor byens borgere blev præsenteret for forskellige årstidsscenarier for brugen af torvet. Stephen Willacy slår dog fast, at det er en vanskelig balancegang for en arkitekt at inddrage folks meninger. De skal føle sig hørt, men samtidig skal arkitektens kunstneriske nerve fastholdes.
– Dialogen er central. Det er vigtigt, at der er mulighed for at diskutere tingene. På den måde kan borgerne se sig selv i et projekt, og medejerskabet er vigtigt. Vi har gjort meget ud af at inddrage folk i processen og lytte til alle synspunkter, men samtidig skal man også holde sig for øje, at Bispetorv er et vigtigt sted, så håndværket skal være i orden. Det er ikke meningen, at det skal være ‘design by committee’, siger Stephen Willacy med henvisning til fremgangsmåden, hvor flere designere arbejder uden en fælles rød tråd.
Stephen Willacy glæder sig til at se, hvordan brugen af Bispetorv udvikler sig, og han ved godt, at det vil være en god start at få skabt en kultur omkring brugen af torvet.
– Det skal være et sted, folk har lyst til at være, og det betyder, at bygningerne rundt om torvet skal være medspillere. Vi har taget kontakt til alle ejerne, fordi vi gerne vil skabe vilkår, der gør, at de også kan se sig selv bruge torvet. Vi vil gerne have tilbagevendende aktiviteter på torvet såsom madfestivaler og bagagerumsmarkeder, og jeg håber, at vi om ti år ser, at det nye torv er blevet godt integreret i byen, slutter Stephen Willacy.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';