Bruges der for mange materialer i bygge- og anlægsprojekter? Det var det store spørgsmål, som i november 2023 blev stillet på en konference i samarbejde mellem DI Byggeri og Dansk Beton. Målet var at afdække, om det er tilfældet, og konklusionen var entydig. Ja, der bruges for mange materialer i de danske byggeprojekter. Men årsagssammenhængen er mere kompleks end som så.
I nogle tilfælde sker der en overdimensionering, fordi der projekteres efter vanens magt, i andre tilfælde er der så stort fokus på sikkerheden, at der lægges lidt ekstra på i dimensioneringen i stedet for at tænke i materialeoptimering. Endelig er der tilfælde, hvor rådgiverne er presset så meget på tid og pengepung, at der ikke er tid til at forfine et byggeprojekt.
Undersøgelse dokumenterer behovet
Årsagerne er altså mange, og der kan være flere, end de her nævnte, lige som de kan være mikset sammen i forskellige konfigurationer. Derfor er det heller ikke altid, at årsagskomplekset er enkelt at gennemskue, men den gode nyhed på konferencen var, at ifølge flere af oplægsholderne er der i branchen stor velvilje til både at gøre noget ved problemet og at samarbejde om en løsning.
– DI Byggeri har igangsat en undersøgelse, der viser, at samarbejdet med kommunerne kan være en udfordring. Mange oplever desuden mangel på certificerede statikere, lige som der er forskel på de enkelte rådgiveres holdning til og tolkning af et byggeprojekt. Andre oplever, at sikkerhedsniveauet for brand er for højt, at nybyggeri placeres i for høje konsekvensklasser, lige som bærende konstruktioner nogle gange overdimensioneres, sagde direktør Anders Stouge fra DI Byggeri.
Politik modarbejder ambitionerne
Han understregede desuden, at hvis vi skal nå ambitionen om en 70 % reduktion af CO2-aftrykket frem mod 2030, er materialebesparelser i byggebranchen en nødvendighed. Han refererede videre til det arbejde, der pågår i Byggeriets Handletank, og især to faktorer er altafgørende, nemlig samarbejde samt åbenhed byggeriets parter imellem. Det er dog ikke altid sikkert, at initiativer i værdikæden er nok.
– Vi leverer på det, der er besluttet politisk, men i det daglige oplever vi paradokser og benspænd i de politiske beslutninger. Det sagde kontorchef Lene Solvang Jensen fra Københavns Kommune, Byggeri København, og med det mente hun, at f.eks. det besluttede design af en institution ikke altid er ensbetydende med, at ambitionerne kan opfyldes, når man kigger på projektets bæredygtighed.
Entreprenøren skal mere på banen
Der kan være et misforhold mellem teori og praksis, og den udfordring kan bæredygtighedschef Poul-Erik Olsen fra entreprenørvirksomheden CG Jensen sagtens sætte sig ind i. Han sagde nemlig, at det er ekstremt vigtigt at fokusere på projekteringsfasen. Det er her, en indsats virkelig kan batte. Han sagde videre, at business-as-usual er uforenelig med klimakrisen, og at det at tage hensyn til CO2-aftrykket er mindst lige så vigtigt som sikkerhedsberegninger.
– Men desværre er rådgiverne skåret ned i både tid og pris, sagde Poul-Erik Olsen videre samtidig med, at han efterlyste, at entreprenøren kommer til at spille en mere aktiv rolle allerede i projekteringsfasen. Desuden efterlyste han øget uddannelse i branchen, lige som den skal turde satse på innovation, især når det gælder anvendelse af nye materialer. Det var sød musik i ørerne hos Ib Enevoldsen, adm. direktør i Rambøll Danmark.
– Jeg oplever, at materialeproducenterne er meget interesseret i at være med i arbejdet, men det er også afgørende, at vi kigger ind i at revurdere vejledninger samt standarder for, hvad der er praksis. Vi skal med andre ord væk fra vanetænkning, sagde Ib Enevoldsen blandt andet. Han bakkede ligeledes op om en af konklusionerne i undersøgelsen fra DI Byggeri: At der bygges for sikkert med for mange materialer og for stort fokus på konstruktionsklasser.
Bureaukrati bremser innovation
Ib Enevoldsen efterlyste endvidere en højere grad af uddannelse samt samarbejde i byggeriets værdikæde, og det samme gjorde Lars Reimer, der er teknisk chef i CRH Concrete. Han understregede vigtigheden af såvel det brede samarbejde i designfasen som samarbejdet med rådgiversiden. Og så påpegede han i øvrigt, at virksomheden som materialeleverandør for længe siden har optimeret sine produkter og sine løsninger.
– I det daglige kan vi arbejde med armeringsmængde, betonkomposition samt produktionsoptimering. Alt andet er låst. Men kunne vi også få et ord indført, når det gælder om at produktoptimere projektet, materialeoptimere det samt optimere processerne under udførelse, kunne vi nå længere. Men det kræver en tidlig indtræden i projektet, sagde Lars Reimer, idet han påpegede de mange regler og det bureaukrati, der lægger hindringer i vejen for nytænkning og innovation.
Blandt andet fremhævede han det stramme danske regelsæt. Han ønsker hurtige resultater på bæredygtigheden, men de kommer ikke uden en fleksibel og agil lovgivning. Regler bør understøtte en værdiskabende brug af ressourcerne, påpegede han. Ikke alene indlæggene, men også den efterfølgende debat understregede enighed og klarhed om, at der kan og skal gøres noget, samt at vidensdeling og samarbejde er vejen frem.
Kontraktformer skal revurderes
Efter debatten summerede Anders Stouge fra DI Byggeri dagen op, og han nævnte endnu et muligt indsatsområde, som flere af oplægsholderne også rundede, nemlig nødvendigheden af at se på og revurdere de eksisterende kontraktformer samt det at skabe rum for fleksibilitet og muligheden for at optimere i alle byggeriets faser.
– Vi har opfyldt ønsket om at samles i branchen og tage den vigtige debat om materialeforbrug. Det vil vi gerne bidrage til i DI Byggeri, og vi oplever, at I gerne vil deltage i samarbejdet. Noget af arbejdet vil fremadrettet foregå i Byggeriets Handletank, men problematikken om ressourcer vil vi gerne tage initiativ til at samarbejde om, så vi sammen ser på, hvad der skal tages fat på først, lød konklusionen fra Anders Stouge.
Nyt grundlag for designoptimering
Som nævnt var Dansk Beton samarbejdspartner på konferencen, og organisationens chef Dorthe Mathiesen fortæller, at medlemsvirksomhederne har haft fokus på designoptimering, siden man introducerede 2030-planen for CO2-reduktion i 2019. I foråret 2023 udviklede man sammen med fem af de store rådgivere ‘Dialoggrundlag for designoptimering af betonkonstruktioner’ – et værktøj til at få samarbejdet omkring materialebesparelser ind i kontrakterne.
– Men jeg må indrømme, at det først er nu, at alle led i byggeriets værdikæde anerkender, der er et problem. Derfor glæder vi os i Dansk Beton til at tage bolden op i forhold til at finde de helt konkrete løsninger og metoder, som betyder, at det bliver en selvfølgelighed, at man ikke bruger flere materialer end højst nødvendigt, uddyber Dorthe Mathiesen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';