Når et oliefyr eller en gaskedel skal udskiftes i en eksisterende bygning, kommer valget ofte til at handle om varmepumpens ydelse og pris. I praksis afhænger driftsøkonomien og komforten dog mere af forholdene omkring anlægget: bygningens varmetab, radiatorernes størrelse og den temperatur, systemet reelt kræver.
En varmepumpe, der er valgt uden disse afklaringer, kan sagtens fungere, men den kører sjældent så effektivt, som beregningerne lovede. Her gennemgår vi fem forhold, du bør have styr på, før anlægget vælges og bestilles.
Start med bygningen, ikke med anlægget
1. Varmebehov og klimaskærm
Det første spørgsmål er, hvor meget varme bygningen skal bruge, både i dag og efter renoveringen. Indgår der efterisolering, nye vinduer eller tætning af klimaskærmen, falder varmebehovet, og så skal varmepumpen dimensioneres efter den fremtidige situation. Rækkefølgen er derfor vigtig. Planlæg klimaskærmen først og varmeanlægget bagefter, så projektet ikke låses fast i et for stort anlæg.
2. Dimensionering ud fra beregning, ikke erfaring
En varmetabsberegning efter DS 418 giver et langt bedre grundlag end den gamle kedels ydelse, som ofte var rigeligt stor. Et overdimensioneret anlæg starter og stopper hyppigt, hvilket slider på kompressoren og trækker effektiviteten ned. Medregn også behovet for varmt brugsvand og eventuel tilskudsvarme ved de laveste udetemperaturer, så fordelingen mellem varmepumpe og elpatron er afklaret på forhånd.
Afgivesystemet bestemmer temperaturen
3. Fremløbstemperatur og eksisterende radiatorer
En varmepumpe arbejder mest effektivt ved lav fremløbstemperatur. Mange ældre radiatoranlæg er dimensioneret til markant højere temperaturer og afgiver derfor mindre varme, når fremløbet sænkes. En praktisk test er at sænke fremløbet på det eksisterende anlæg i en kold periode og notere, hvilke rum der ikke kan holde temperaturen. De rum viser, hvor radiatorer skal udskiftes eller suppleres.
4. Gulvvarme og blandede anlæg
Gulvvarme passer godt til varmepumper, fordi store flader kan give komfort ved lav temperatur. Udfordringen opstår i blandede anlæg, hvor gulvvarme i tilbygninger eller badeværelser kombineres med radiatorer i den oprindelige bygning. Her styrer den kreds, der kræver den højeste temperatur, ofte hele anlægget. Afklar derfor shuntløsninger, styring og indregulering, så hver kreds får den temperatur, den har brug for, og ikke mere.
Placering, el og det konkrete valg
5. Placering, støj og el-kapacitet
Ved luft/vand-anlæg skal udedelens placering vurderes i forhold til naboskel, soveværelser og refleksioner fra facader, og kommunens regler for støj bør afklares tidligt. Der skal også være plads til kondensafløb og serviceadgang. Endelig er det ikke givet, at den eksisterende elinstallation kan bære anlægget, især hvis der også skal være elpatron eller elbillader.
Før du går videre, bør du kunne svare ja til følgende:
- Er varmebehovet beregnet ud fra bygningen efter renovering?
- Kan radiatorerne levere nok varme ved lav fremløbstemperatur?
- Er samspillet mellem gulvvarme og radiatorer løst?
- Er placering, støj og el-kapacitet afklaret med de relevante fagfolk?
Selve installationen skal udføres af autoriserede fagfolk på både vand- og elsiden, og arbejde på kølekredsen kræver desuden særlig certificering.
Når afklaringerne er på plads, bliver produktvalget langt mere overskueligt. Hos CompletVVS.dk kan du sammenligne anlæg på tværs af typer og ydelser, når du skal finde den varmepumpe, der matcher det beregnede varmebehov og bygningens afgivesystem. Udvalget spænder bredt, så du kan vælge ud fra projektets behov i stedet for at tilpasse projektet til et bestemt anlæg.
Afklaringerne kommer før anlægget
Varmepumpen er sjældent den svage del af et renoveringsprojekt. Det er oftest samspillet med bygningen og det eksisterende anlæg, der afgør resultatet. Bruger du tid på de fem afklaringer, før anlægget vælges, får du en løsning, der holder både i beregningen og i den daglige drift.
