Er solceller en trylleformular til bedre bygninger?

Den danske energiambition er befæstet i EU’s bygningsdirektiv og det danske bygningsreglement (BR). Det medfører et krav om at vedvarende energiproduktion (VE) på eller nærved nye bygninger skal kunne medregnes, når komponentkravene ikke rækker til at opfylde energirammerne i 2015 og 2020. Det har især betydning for den indtil videre frivillige Bygningsklasse 2020, der kan blive minimumsstandarden for nye bygninger i et kommende BR20.

Inden for fjernvarmeforsynede områder, der dækker 2/3 af landet og de tættest bebyggede områder, er det primært el-produktion via solceller, der bliver medregnet i energirammen. Det sker for at kunne dække mankoen mellem den del af energirammen, der dækkes ind af komponentkravene, og arkitektens og/eller bygherrens arkitektoniske ambitioner. På papiret et ædelt trick, der umiddelbart virker bæredygtigt, fordi den producerede energi i grove træk er ren og fri for CO2, men må samtidigt ses som et udtryk for at teknologien må tage over, hvor arkitekturen ikke slår til. Og er det så reelt bæredygtigt og vejen til bedre bygninger?

I en lang række europæiske lande giver direktivbestemmelsen om medregning af VE i energirammen rigtig god mening. Her erstatter for eksempel solceller og varmepumper fossile brændsler i individuelt opvarmede eller nedkølede bygninger – også i tætbebyggede områder. Og med en nedadgående prisudvikling som konsekvens af et stigende marked bidrager bestemmelsen til den grønne omstilling til fordel for både klimaet og forsyningssikkerheden. Men giver det samme mening i et land som Danmark med veludviklede kollektive energiforsyninger?

Udfordringer med VE i energirammen

Fra et byg- og driftsherresynspunkt kan kravet om medregning af VE i energirammen være problematisk.

Nok kan det give bygherrer og arkitekter større arkitektoniske frihedsgrader, men der mangler en analyse af, hvad det betyder for bygningskvaliteten og -driften, og dermed for bæredygtigheden på den lange bane. Hvor stor en andel af energirammen VE udgør i de op mod 2.000 allerede opførte Bygningsklasse 2020-byggerier, og hvordan disse bygninger i praksis performer i forhold til energikravene, er indtil videre uvist.

Men blandt de professionelle bygherrer tegner der sig et billede af, at der er ubalance mellem omkostninger og effekt i spændet mellem 2015- og 2020-kravene. Det koster uforholdsmæssigt meget at opnå de sidste kWh ved at stramme energikravene i forhold til BR15 ved hjælp af bygningsintegreret VE.

I en dansk kontekst kan der således stilles spørgsmålstegn ved, om bygningsintegreret VE i energirammen er blevet arkitekturens nye trøst? Med komponentkravene i BR15 har vi nået en bygningsstandard, hvor energibehovet i nye bygninger i hvert fald på papiret er passende lavt ved hjælp af passive tiltag (komponentkrav) og energieffektive installationer med intelligent styring. Skal der ske en yderligere 25 procents reduktion eller effektivisering i 2020, er tilskud af vedvarende energi uundgåelig, også selv om yderligere teknologiudvikling i komponenterne tages med i ligningen. Spørgsmålet er så, hvor denne energi skal komme fra, så regnestykket går op? Med de nuværende teknologier falder effekten af solceller allerede efter 20-25 år, og står vi så på det tidspunkt med bygninger, der ikke længere opfylder energikravene? Og kan alle nye bygninger placeres optimalt i forhold til solen, hvis de samtidigt skal kunne indgå i udviklingen af bæredygtige, bymæssige strukturer?

Vi taler marginaler

Med i det samlede billede hører, at stramningerne på 25 procent i forhold til BR15 vil vedrøre en forholdsvis lille del af bygningsmassen, der kun forøges med cirka en procent årligt målt i kvadratmeter. Derimod vurderes det, at mere end 2/3 af den eksisterende bygningsmasse også vil findes i 2050, og for denne dels vedkommende vil BR15-kravene være det ultimativt opnåelige. Så set under ét vil den del af energikravet til nye bygninger i 2020, der kræver medregning af bygningsintegreret VE, kun medføre et marginalt tilskud til den grønne omstilling, og vil måske samtidigt være den mindst omkostningseffektive indsats – både privat- og samfundsøkonomisk.

Det bør derfor overvejes at gentænke bygningsreglementet, så det i endnu højere grad fremmer design eller opgradering af bygninger, der passer til det klima, de skal fungere i. Samtidigt må der ske en yderligere udviklingen af de frivillige renoveringsklasser til i højere grad bidrage til energimæssig opgradering af den eksisterende bygningsmasse, hvor langt hovedparten af energien bliver anvendt.

Og endelige vil et stærkere fokus på bygningsdrift i bygningsreglementet eller tilstødende lovgivning kunne fremme langsigtede og holdbare løsninger, der udkonkurrerer det nuværende fokus på marginale energibesparelser.

Udfordring af bygningsdirektivet

Ingen kan være modstandere af en fornuftig grøn omstilling af vores bygningsmasse, og de professionelle danske bygherrer er sig da også helt bevidste om deres rolle heri. Investeringer i nye bygninger og deres indbyggede teknologier sker således ikke kun på bygherrens egne præmisser, men skal også ses som et markant bidrag til de fysiske rammer for samfundsudviklingen. Derfor bidrager bygherrerne gerne – med arkitekternes og ingeniørernes hjælp – til at minimere bygningernes fodaftryk på miljø og klima.

Samtidigt tegner der sig et billede af, at samspillet mellem bygninger og fremtidens energiforsyning må være en krumtap i en kommende dansk energipolitik. En sådan præmis vil kunne føre til nye muligheder for at tænke vedvarende energi ud fra omkostningseffektivitet: Hvor og hvornår er det mest omkostningseffektivt at anvende bygningsintegreret VE contra VE i den kollektive forsyningsnet – totaløkonomisk og driftsmæssigt, samfundsmæssigt og privatøkonomisk?

Det er nødvendigt at tage kritisk stilling til EU’s direktiver og især implementeringen heraf i dansk byggelovgivning, samt at genbesøge udfordringen af den fremtidige energipolitik. Det er simpelthen ikke bæredygtigt at lade være.

VIP diskussion på Building Green

Den 2. november kl. 13.30 inviterer Bygherreforeningen i samarbejde med Renovering på Dagsordenen til debat på Building Green i Forum, hvor et panel af eksperter giver hver deres perspektiv på emnet.

Læs mere om arrangementet her.